121 / 221
Den asiatiske gæst i København
således forskellige opfattelser af ko
leraens smitteveje. De fleste var dog
miasmatikere, ligesom flertallet af læ
ger tilskrev personers modtagelighed
for sygdommen en vigtig betydning
for koleraens angreb.
I et brev til major Mantzius skrev
snedkerdatteren Louise Stremme den
23. juli 1853: »I disse Dage er der des
værre atter nogle Læger døde. Man
sagde i Begyndelsen, den smittede ik
ke, men nu er da Alle enige om det
Modsatte, især nu, man i Aviserne læ
ser, hvorledes flere Personer døer i eet
Huus«.29
A f Louise Stremmes brev fremgår
det, at det var en udbredt overbevis
ning blandt lægfolk, at kolera kunne
smitte fra person til person. Dette
underbygges yderligere af dr. Engel
steds erindring om, hvordan han en
gang var blevet hentet til en fattig,
kolerasyg kone, som manglede hjælp
og pleje. Naboerne ville ikke hjælpe
hende, selvom Engelsted forsøgte at
overbevise dem om, at sygdommen ik
ke smittede. Først da naboerne selv
blev ramt a f kolera, blev det gode na
boskab genoprettet.30
Det samme bekræftes i pastor Fre
derik Hammerichs erindringer. Her
beskrev han, hvordan politifolk løb
rundt i gaderne og jagtede huskatte,
fordi de troede, at kattene førte smit
ten med sig.31 Kulturhistorikeren Tro-
els-Lund erindrede også en episode,
hvor lægfolks frygt for smitte kom til
udtryk: På et tidspunkt under epide
mien skulle Troels-Lund med en vogn
fra København ud på landet. På vej
en var vognen blevet undgået af al
le, man mødte, og han havde derfor
følt sig som en del a f en udstødt kas
te.32
Nogle lægfolk havde dog en mere
miasmatisk opfattelse af sygdommen.
Den unge Charles Kjær nedskrev om
hyggeligt alle vejrskiftene i sin dag
bog og relaterede dem til koleraen.
Miasme- og kontagiumteorierne blev
imidlertid blandet sammen i hans for
klaring på koleraens opståen. Han
mente f.eks., at sygdommen var ble
vet bragt med et skib, men at et regn
vejr ville kunne standse den: »Man
formoder at dette Onde [koleraen] va
re bragt med det ostindiske Skib som
kom hertil i disse dage, i det at nog
le af Mandskabets Klæder, ere biev
ne bragte til deres Hjem i Nyboder,
hvorfra også Choleraen udbredte sig,
men da vi i dag og de foregaaende
Dage har faaet noget Regn haaber
man at dette snart vil standses«.
Dette »man« må enten referere til
aviserne eller til Charles Kjærs om
gangskreds. Andre end Charles Kjær
tilskrev vejrforholdene en betydning
for koleraen. Eksempelvis fortalte for
fatteren Vilhelm Bergsøe i sine erin
dringer, at hans skolelærer havde
sagt, at koleraens store udbredelse
måtte skyldes manglen på elektrici
tet i atmosfæren.34 Nogle lægfolk til
sluttede sig altså miasmeteorien, men
det synes primært at have været
blandt de mere velstillede. Hoved
parten var af den opfattelse, at kole
ra smittede fra person til person.
Forebyggelse
Sundhedscollegiet udgav den 27. juni
1853 en anvisning på forholdsregler
mod kolera, i hvilken følgende 5 punk
ter blev fremhævet:
1. »Man maa undgaa Opholdet i ind
sluttet, fordærvet og fugtig luft«.
2. »Man maa vogte sig for Forkølelse
(...) I Særdeleshed gavnligt er et
117