54 / 229
J E N S V I B Æ K
søge arbejde ved siden af sit direktørjob for at kunne eksistere.
Det hjalp dog, da han fra 1855 overtog stillingen som administre
rende direktør for jernbaneselskabet. Denne stilling bevarede han,
til han som 71-årig tog sin afsked, da DSB overtog Det sjælland
ske Jernbaneselskabs linienet 1885.
Rothe var en forsigtigpeter, men hårdt provokeret af loven af
1857 forelagde selskabets direktion, der foruden Rothe bestod
af en teknisk direktør og en regnskabsdirektør, en trykt plan for
selskabets kontrolkomite (bestyrelse). Denne plan forudså i al
beskedenhed en bygning af en Dyrehavsbane, som burde have for
bindelse med Korsørbanen, også med en eventuel udstrækning af
Klampenborgbanen til Helsingør for øje.2
Det, Rothe og hans meddirektører havde i tankerne, var altså
en udflugtsbane til den kære Dyrehave, som man forventede
kunne give så herskabeligt et udbytte som
6/2
% . Der kan altså
ikke være tvivl om, at man her regnede med, at der kunne tjenes
penge. Så kunne man altid senere overveje en bane til Helsingør,
hvis rentabilitet man var mere reserveret over for med Korsørba
nen i frisk erindring.
Planen gik til »plenarbestvrelsen« (direktion + bestyrelse) og
vedtoges her, hvorefter den i trykt stand forelagdes generalforsam
lingen i foråret 1859, hvor den vedtoges. Herefter oversendtes den
3 1. maj 1859 til indenrigsministeriet underskrevet af kontrolko
miteens formand C. N. David.3
Da hovedformålet med nærværende undersøgelse er de proble
mer, som knytter sig til de københavnske banegårdsforhold, ud
skyder vi omtalen af den nordsjællandske linieføring og koncen
trerer os om problemerne inden for stadens område.
52