59 / 229
K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
I en artikel i Berlingske Tidende den 5. november bebrejder
Rothe Fædrelandet, at det vil stille sig i spidsen for oppositionen
mod bestyrelsens forslag. I denne artikel redegør han for, hvor
ledes han har tænkt sig at behandle problemet om niveauoverskæ
ringerne. Han vil ikke gå så vidt som til at anvende bomme, »men
tydelige signaler, toget skal standse, før det kører over vejen, to
vægtere skal stille sig foran det, give signal med klokker og flag,
i mørke med lygter, samt gå foran det for at gøre plads, mens det
kører over med ikke større hastighed, end når en mand går i rask
skridt. På denne måde vil færdselen næppe hver gang standses
mere end 1 å 2 minutter, og det er kun meningen at lade over
kørsel ske 6 å 8 gange om dagen«. Der er noget vist tragikomisk
ved at se just vor første jernbanedirektør så uhjælpelig forankret
i det fortidige og uden mindste forståelse af en udvikling som den,
byen just var inde i.
Den forbitrelse, der var vokset op i den indestængte by, kulmi
nerede i en adresse til indenrigsministeren. Den 2. november finder
man adresseudkastet i Fædrelandet. Det er underskrevet af fem
kendte mænd: major F. Abrahamson, bog- og papirhandler M. H.
Bing, tømmerhandler R. Collstrop, alle tre borgerrepræsentanter,
samt generaldecisor J. Jetzmark og fabrikejer Anker Heegaard.
I adressen hedder det bl.a. »en stor fare truer Københavns kom
mune ved det intenderede anlæg af den Helsingørske bane . . . ho
vedstadens samfærdsel med dens forstæder er så livlig og vil . . . til
tage i et sådant omfang, at den ikke på nogen måde kan tåle et
sådant bånd«, altså niveauoverskæringerne, så meget mere som
man nu endelig er sluppet af med de gamle byporte og konsump
tionen. Portene havde nemlig kun haft én kørebane, og konsump
tionens opkrævning havde betydet, at alle køretøjer standsedes for
visitation og betaling af konsumptionsafgiften, datidens moms på
de livsfornødenheder, der indførtes i byen. Adressen havde imid
57