64 / 229
J E N S V I B Æ K
tallet. Et par modstandere skal dog nævnes. Den tidligere inden
rigsminister Jessen fandt, at loven ikke burde gå til anden behand
ling på grund af dårlig forberedelse, og bureauchef Gad, sta
tistisk bureau, følte sig ikke overbevist om anlæggenes nødven
dighed. Imidlertid endte debatten med, at sagen henvistes til et
udvalg, som til formand fik tidligere ingeniørofficer, nu statsgælds
direktør J. Schovelin, regeringsudnævnt medlem af jernbanesel
skabets kontrolkomité.
A f de ændringer, loven fik under udvalgsbehandlingen, var de
vigtigste Helsingørbanens tvungne samtidighed med Klampenborg-
banen, samt at koncessionen skulle opnås inden udgangen af 1862,
hvorved man fik krammet på selskabet. Finansieringen skulle ord
nes således, at selskabet optog en tilstrækkelig stor prioritet i Kor-
sørbanen, hvorved statens rentegaranti i realiteten udstraktes til de
nye baner. Hermed var de tanker, som en kreds af selskabets aktio
nærer havde gjort sig om et særligt og profitabelt aktieselskab kun
omfattende Dyrehavsbanen, for stedse bortvejret. Og for definitivt
at mane tanken om en isoleret Klampenborgbane i jorden fast-
sloges det, at Helsingørbanen i hele sin udstrækning skulle åbnes
for driften senest 1. januar 1865.
Udvalgsbetænkningen gik glat gennem de øvrige behandlinger
i begge ting, og den ig. februar 1861 underskrev kongen loven.
Fire dage efter tilskrev indenrigsministeriet jernbaneselskabet med
forespørgsel, om man ønskede at søge koncession. I så fald anmo
dedes man om at ville indsende fuldstændige planer. Ved en ekstra
ordinær generalforsamling den 10. april opnåedes aktionærernes
bemyndigelse til at udarbejde de ønskede planer. Det er givet, at
man allerede på dette tidspunkt var i gang med planlægningen, og
det fremgår, at indenrigsministeriet havde bevilget penge til udar
bejdelse af projektet ved ingeniørkaptajn Hedemann under den
tekniske direktør, oberstløjtnant Dreyers ledelse.
62