HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D

nedgravning som »aldeles upassende«. Hvorfor det var upassende,

får man ikke at vide. Men som vi snart skal se, lå det upassende

formentlig først og fremmest i, at Lehmann var ved at udruge en

ny plan. Indenrigsministeren havde nemlig fundet ud af, at der

mellem de to hovedmodstandere fandtes en forligsmulighed: en

linieføring langs »Ladegårdsvejen« (Gyldenløvesgade). Denne iagt

tagelse blev af betydning for sagens videre forløb.

I Dagbladet den 1 1 . oktober, altså da den blandede kommission

lige er nedsat, har Rothe et indlæg, hvor han foruden at argumen

tere for sin »søring« tager kraftigt afstand fra tanken om at bygge

en ny banegård, der vil blive alt for dyr. Fædrelandet er uenig

heri og giver udtryk for, at den hidtidige banegård syd for Vester

bro vil være det uheldigst mulige udgangspunkt for en Klampen-

borgbane. Bladet lancerer en ny plan: Man bør kvitte den gamle

linie over Valby og lægge banen fra Roskilde nord om Damhus

søen, således at Vestbanen kan møde den nye Helsingørbane om

trent ved Brønshøj, hvorfra de to baner med et dobbeltspor kan

føres ind over søerne til en fælles banegård ved ravelinen ud for

Sølvgade eller på selve Glaciset foran.8

Tanken om en linieføring langs »Ladegårdsvejen« fulgtes 7. no

vember op i en skrivelse fra ministeriet til selskabet. Tanken om

Korsørbanens forlæggelse over Frederiksberg måtte dog være for

beholdt en fremtid, der kunne rejse pengene. Som vi skal se, var

denne fremtid ikke så fjern endda. Men ministeriet stiller i brevet

det yderligere krav, at der skal etableres en virkelig centralbane

gård, og den skal ligge et sted mellem Vester- og Nørrebro. Man

lader forstå, at ministeren vil foretrække terrænet lige uden for

Nørreport.

Det kan ikke nægtes, at Lehmann udnyttede sin magtstilling,

som beroede på, at der var taget forbehold med hensyn til linie

føring og banegård, og at koncessionen skulle opnås inden årets