K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
Meldahls skitse af Prinsens Palæ (Nationalmuseet) mod den indre gård. Perron
tagene ses på begge sider af portalen, der fører gennem riddersalen
Meldahl gav dog ikke uden videre op. Den 18. november svarer
han bladet og nævner andre placeringsmuligheder: Frijs Palæ
ved Frederiksholms kanal/Ny Vestergade. Den 19. er det stads
ingeniør Coldings tur. Han rykker ud med et skarpt angreb på
Meldahl, som »har forsøgt, om han ikke ved at tale i høje toner
kunne bøde på sin mangel på sagkundskab i ingeniørfaget«. Op
fyldningen af kanalen kaldes »et aldeles løst og ubegrundet projekt,
som hr. professoren har troet at kunne byde publikum indklædt i
en suffisant fremstilling«.
Den 26. fastholdt Meldahl sit synspunkt, at banegårde bør an
bringes, hvor trafikken i byen er tættest. Ellers tvinges man til
nye gadeanlæg (uden for byen, hvad der måske kunne true grund
priserne på Gammelholm). Men han dokumenterer over for Col-
ding, at er han ikke ingeniørkyndig, så er han i hvert fald trafik
kyndig. Han har nemlig målt afstandene til den af ham foreslåede
banegård fra en lang række punkter i byen, som angives, og ved
en sammenligning med afstandene til en udenvolds banegård,
falder tallene naturligvis ud i Meldahls favør. Og hermed ender
debatten. Men det betød ikke, at Meldahl opgav at sysle med
tanken om en banegård i byens centrum og i nærheden af Gam
melholm. Det fremgår af nogle tegninger, der findes i Kunstakade-
71