K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
Fædrelandet fandt planen interessant og sympatisk, men be
lastet med den mangel, at den ikke rummede en havnebane. Men
her kunne man komme Caroc til hjælp ved at foreslå en heste-
trukken havnebane gennem Rigensgade, langs Grønningen og
Esplanaden til Toldboden og videre langs den gamle havn til
Kvæsthusbroen. Fædrelandet var jo regeringsblad og sluttede efter
denne eskapade atter op under Lehmann i hans kamp med det
genstridige jernbaneselskab.
Ophavsmanden til den anden plan var arkitekten Ferdinand
Meldahl, 34 år, professor og allerede en fremtrædende mand i
stadens byggeplaner. Hans opsigtsvækkende plan (dateret 9. no
vember) findes i Fædrelandet den 13. november.
Han er som nævnt af samme opfattelse som Caroc, at bane
gården må ind i byen. Men Caroc placerer sin banegård forkert.
Banen bør fortsætte fra den eksisterende banegård syd for Vester
bro, føres gennem fæstningsværkerne og videre gennem karréen
Stormgade/Løngangstræde frem til kanalen. Denne bør opfyldes
på hele strækningen fra Stormbroen til Holmens bro. På det ind
vundne areal skal den nye centralbanegård rejses med facade over
for Slotskirken. Her vil kunne anlægges tre spor. Mer behøver
man ikke. Den øvrige jernbanevirksomhed bør ligesom hos Caroc
fonåses fra byens centrum; og her var man i den heldige situa
tion, at man havde den eksisterende banegårds terræn og bygnin
ger at holde sig til; Helsingørbanen kunne så grenes af ved »Sorte
Hest« yderst på Vesterbro og derfra krydse Frederiksberg allé og
Gammel Kongevej for så øst om Assistens kirkegård at fortsætte
ud mod Vibenshus.
»Når alt blev anlagt med smag og dygtighed«, skriver han be
skedent, »vil det hele foruden at være nyttigt, blive en forskøn
nelse for den del af byen«. En diskret hån mærker man i hans
bemærkning om dem, som »med sorg vil tænke på, at de holstenske
69