75 / 229
K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
Orla Lehmanns banegård
Den 7. februar 1862 gik Lehmann i et brev til jernbanens besty
relse ind på detaillerne af sit helt personlige banegårdsprojekt, og
han gør det meget fristende. Banegården bør placeres på glaciset
uden for Nørre Vold på det ubebyggede fæstningsterræn omtrent
på højde med Teglgårdsstræde ved den vej »Nørreport«, der for
bandt Nørreports gab med broen over søerne. Denne vej forløb
dengang i en stump vinkel mellem de to punkter, således at vin
kelens toppunkt befandt sig omtrent midt på »Grønttorvet« (Israels
Plads). Her skulle banegården bygges, som Lehmann udtrykker
det »parallelt med Kommunehospitalet«, som just var under op
førelse. Det lyder lidt akavet for os, men skal forstås således, at
Farimagsvejen, der løb forbi Kommunehospitalet, skulle rettes ud,
så den forløb ligeud mod syd i stedet for som dengang nærmest at
følge den nuværende Nansensgade. På denne måde ville de to
bygninger blive parallelle om end hver på sin side af vejen og
med anselig afstand mellem dem. Herfra skulle togene føres over
St. Jørgens sø. Dog kunne man ikke benytte dæmningen ved »La
degårdsvejen«, hvilket ville kræve en for stærk krumning af linien.
Man måtte derfor bygge en dæmning tværs over søen omtrent som
den, der nu fører over til Danasvej. Man vil se, at Lehmanns bane
gård led af den fejl, at Korsørtogene måtte gå over Glacisholmen
og passere Vesterbrogade, hvorved togtrafikken her ville blive
endnu intensivere, end tilfældet ville være blevet ved »søringen«.
Et faremoment i denne sag frembød krigsministeriet, på hvis
arealer banegården tænktes anbragt. Men den har Lehmann kla
ret, beretter han med tilfredshed. Hvad nu først det økonomiske
angår, havde han opnået, at krigsministeriet ville stille sig tilfreds
med et magelæg, hvorved det tilskødedes et areal af tilsvarende
størrelse på det område syd for Vesterbrogade, der måtte blive frit
73