81 / 229
K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
måtte nu indstille sig på bevarelsen af den gamle banegård og
niveauoverskæringen af Vesterbrogade.
Det er svært at tyde generalforsamlingens tale. For at begynde
med de »stormende hurraråb«, så de er sikkert kommet fra massen
af menige aktionærer, der forudså, at en centralbanegård ville
koste mange penge og forringe den øjeblikkelige udsigt til profit,
som Klampenborgbanen havde syntes at love. At det virkeligt
har været ingeniørofficererne magtpåliggende at undgå Lehmanns
placering af banegården, har sandsynligheden for sig, fordi, som
man senere vil se, både Schovelin og Dreyer i virkeligheden var
tilhængere af en centralbanegård, når den bare ikke kom til at
ligge på deres terræn. Endelig har der sikkert også været aktio
nærer, som foretrak hele området udlagt til bebyggelse, hvilket
kunne betyde store fortjenstmuligheder for byggespekulanter. Men
så længe denne periode ikke er kulegravet på andre områder, er det
svært at udtale sig i andet end formodninger.
Lehmanns triumf
Sommer og efterår arbejdedes der nu efter de småtskårne linier,
som generalforsamlingen havde fastlagt. Men i november skete
der noget virkeligt opsigtsvækkende. I et brev dateret 7. novem
ber henvendte oberstløjtnant Dreyer, det kgl. udnævnte medlem
af selskabets direktion, sig direkte til indenrigsministeren. Heri
bekender han sin omvendelse til centralstationstanken. Han har
måttet erkende, at det ikke kan lade sig gøre at få en tilfreds
stillende løsning med den gamle banegård som udgangspunkt.
Derfor fremlægger han en detailleret plan for en ny placering
af en centralbanegård. Han beklager, at man på grund af de alle
rede udførte arbejder ikke kan etablere »Lehmanns banegård«.
Det kan derimod lade sig gøre at placere en centralbanegård på
79