82 / 229
J E N S V I B Æ K
Glacisholmen ved siden af den lokale Klampenborgstation, som
er under opførelse. Man vil oven i købet kunne undgå det irrita
tionsmoment, som niveauoverskæringen af Vesterbrogade frem-
byder, hvis man fører Vestbanen over Frederiksberg vest om Fre
deriksberg Have og videre mod syd, til den møder den eksiste
rende banelinie til Korsør vest for Valby station, hvorefter stræk
ningen ind til den eksisterende banegård kan nedlægges sammen
med Valby station, der jo aldrig havde været nogen succes. Dette
vil naturligvis kræve øgede bevillinger og dermed en ny lov, der
kan udstrække rentegarantien med yderligere 500.000 rd. og de
fornødne ekspropriationer. Det har yderste hast, da Rigsdagssam
lingen går mod sin afslutning.13
Lehmann traf hurtigt sin beslutning. Den 13. skrev han til
selskabets bestyrelse og oversendte Dreyers brev. Lehmann dvæler
dels ved sin egen indsats, dels minder han om, at han har stillet
selskabet frit; og om Dreyers omvendelse siger han, at den »må
have krævet en selvovervindelse, som i lige grad gør hans sand
hedskærlighed ære og forøger vægten af hans vidnesbyrd«. Be
styrelsen bør overveje sagen, »som i de midlertidigen indvundne
erfaringer vil finde en støtte mod alle forudfattede meninger og
egenkærlighedens tilskyndelser«, tilføjer han maliciøst. Nu havde
han fat i den lange ende af rebet. Samme dag kapitulerede direk
tionen over for bestyrelsen, hvis totale omvendelse fremgår af et
logrende brev til ministeren den 19. november. Man forbeholder
sig blot at kunne udvide prioritetslånet, og at ministeriet vil være
behjælpelig med at få kommunen og militæret til at afstå de for
nødne områder. Man vil naturligvis indkalde generalforsamlingen
så snart som muligt, men man er villig til at påtage sig ansvaret
for dens tilslutning, fordi sagen haster så stærkt. Indkaldelses
fristen var nemlig meget lang.14
Det var derfor en triumferende Lehmann, der allerede den 3.
80