77 / 229
K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
teten sig, og man vedtog enstemmigt at afslå ministerens forslag,
hvilket meddeltes ham den 25.
Den 4. marts kender Fædrelandet sagens sammenhæng og tager
den under forsidebehandling. »Så snart man må opgive håbet
om at føre jernbanen ind i byen (jfr. Carocs og Meldahls planer),
hvilket efter vor formening ville være det fornuftigste, om end det
kostbareste, men som dog i tidens længde nok ville betale sig«, så
må man foretrække Lehmanns plan, og man er meget misfornøjet
med selskabets holdning. »Engang, når de nuværende fæstnings
værker tilligemed laugsånden og kineseriet forsvinder for den stigen
de oplysning og den stigende folkemængde, vil Nørreport nærme
sig endnu mere til byens midtpunkt«, hedder det. Og så er det
ikke engang Lehmanns plan, der har skræmt jernbaneselskabet,
men alene omkostningerne, siger bladet hånligt. Man må altså,
hvis selskabet kan gennemføre sit synspunkt i stedet regne med at
beholde »den nuværende, uheldigt beliggende, provisoriske og
brøstfældige træbanegård«. Bladet erindrer dog også om, at kom
missionen for fæstningens sløjfning over for ministeriet har ud
trykt ønske om, at banegården anlægges på Glacisholmen, hvor
den jo omsider havnede.
Lehmann blev begribeligvis gal i hovedet, da han fik afslaget.
»Dette resultat kan naturligvis ikke andet end overraske ministe
riet«. Han minder om, hvorledes selskabet den 1 1 . november en
stemmigt havde modtaget hans tilbud. »I hvert fald måtte det
være meget vægtige, enten tidligere oversete eller senere indtrådte
grunde, som kunne retfærdiggøre et fuldstændigt omslag«. Men
sådanne finder Lehmann slet ikke. Truende tilføjes det, at »besty
relsen ikke kan overse, at det ikke er den, men ministeriet, som har
at varetage de almene interesser, som fra statens og kommunens
side er knyttet til sagen, og at selv med hensyn til det blotte økono
miske spørgsmål ministeriet repræsenterer gennem statens garanti
75