79 / 229
K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
have sparet«. De onde ånder i sagen er efter Fædrelandets opfat
telse de to ingeniørofficerer Dreyer og Schovelin samt naturligvis
Rothe. I officerernes modstand ser bladet intet mindre end et
komplot: Ingeniørkorpset omgås med planer om at sælge hele
glaciset for 10 millioner rd. til bebyggelse for på denne måde at
skaffe penge til nye fæstningsværker længere fra byen. Det ligger
uden for denne redegørelses sigte at undersøge, om og hvor meget
der er om snakken. Men, siger Fædrelandet, »hvad forslår en
indenrigsminister mod ingeniørkorpset med d’herrer Dreyer og
Schovelin i jernbanebestyrelsen og hele Den militære højskole og
krigsministeriet i ryggen«. Indvendingen mod manglende havne-
banemulighed for Lehmanns plan viftes til side med et forslag om,
at en sådan udmærket kan udgå fra Lehmanns banegård gennem
volden og ned ad Nørregade »som en hestbane ad denne lidet be
færdede gade over Gammel Torv til Frederiksholms kanal«. Slut-
formaningen lyder: »Det ville dog være lidet glædeligt og lidet
ærefuldt, om det med sandhed skulle kunne siges om os danske,
at ethvert fornuftigt forslag i regelen her er sikkert på at falde
til jorden«. Som det vil ses, det helt store udtræk.
Generalforsamlingen fandt sted på Børsen den 7. maj. Besty
relsen havde forberedt sig ved at udsende en trykt beretning til
aktionærerne med sagens dokumenter som bilag. Den indkaldende
aktionærgruppe havde som venteligt stillet forslag om godkendelse
af Lehmanns banegård. Men herudover stilledes af Schovelin på
selve generalforsamlingen et subsidiært forslag gående ud på, at
banegården skulle bygges på Glacisholmen, hvis -- vel at mærke -
omkostningerne herved ikke blev for store, som man forsigtigt
havde tilføjet. Dirigenten var betænkelig ved at godkende det
subsidiære forslag, fordi det ikke havde været udsendt, men accep
terede det alligevel.
Hovedforslagets ordfører var professor Vilhelm Bjerring, sprog
77