J E N S V I B Æ K
Vildtvoksende planer
Medens meningerne brødes om de egendige hovedsynspunkter
for linieføringen i byens nye jernbanesystem, lanceredes to planer,
der skal nævnes her, fordi de repræsenterede en afvigende opfat
telse af de væsentlige krav til en ny centralbanegård. Men de skal
også nævnes, fordi hårene rejser sig på vore hoveder, når vi betæn
ker, hvorledes vor by ville have set ud, hvis de var blevet realiseret.
Det fælles udgangspunkt for disse to planer var, at det i en
moderne storby måtte være idealet, om byens inderste centrum
blev banernes udgangspunkt. En realistisk basis for disse planer
var den misfornøjelse, der havde hersket ved anlægget af den
første banegård, som efter datidens opfattelse lå alt for langt uden
for byens volde.
I Fædrelandet for 3 1 / 1 0 1861 gjorde oberst C. Caroc, chef for
hærens topografiske tjeneste, sig til talsmand for en sådan plan.
Fra et punkt 2500 alen vest for Valby station ville han føre Korsør-
banen vest om Frederiksberg have og videre til Nørrebros Rund
del. Derfra til krydset Møllegade/Nørre allé og videre over Bleg
damsvej (»sønden om asylet«), dvs. over Blegdamshospitalets nu
værende grund. Her skulle så Helsingørbanen støde til. Over en
dæmning skulle banen krydse Sortedamssøen og passere gennem
Rørholms have for at fortsætte langs Sølvgades sydlige side. På den
anden side Østervold, som skulle gennembrydes, tænktes den fort
sat ind i den kongelige køkkenhave, dvs. den del af Kongens have,
som vender ud mod Sølvgade. Denne kongelige køkkenhave var
indtil 1 91 0 ved et plankeværk skilt fra den egentlige Rosenborg
have. Arealet er let kendeligt i dag, fordi der ingen gamle træer
findes. Omtrent ved krydset Kronprinsessegade/Sølvgade skulle
banegården så anlægges. Pladsen var kneben, men godsbanegård,
depoter og værksteder kunne passende anbringes i terrænet uden
for fæstningen.
68