55 / 229
K Ø B E N H A V N S A N D E N H O V E D B A N E G Å R D
Rothes plan
Rothe ville lade den nye Dyrehavsbane udgå fra den eksiste
rende banegård syd for Vesterbrogade. Togene skulle køre bag
læns ud et stykke mod vest for derefter at kunne dreje mod nord
og passere den smukke runddel, hvor »Frihedsstøtten« dengang
stod, en tanke, som i den senere Rigsdagsdebat karakteriseredes
som »vandalsk«. Arealet på den anden side Vesterbrogade kaldtes
dengang Glacisholmen, et så godt som ubebygget område, der lå
mellem fæstningsgraven og den daværende Gammel Kongevej og
mellem Vesterbrogade og St. Jørgens Sø, kort sagt det område,
som ældre københavnere endnu betegner som »Den gamle Bane
gårds terræn«. Her tænkte Rothe sig en mindre station, fra hvil
ken de egentlige Klampenborgtog skulle afgå, således at man kun
få gange i dagens løb måtte lade tog passere Vesterbrogade. En
sådan banegård ville desuden have den fordel, at den lå (lidt)
nærmere ved Vesterport end den oprindelige banegård. Fra Gla
cisholmen skulle banen gå ned til St. Jørgens Sø, hvor den skulle
passere »Ladegårdsvejen« (Gyldenløvesgade). På en dæmning
skulle den fortsætte langs Peblingesøen til »Nørrebro« (Søtorvet),
hvor en station skulle anlægges for de rejsende, som måtte be
tjene sig af Nørreport, eller som måtte komme fra den stærkt vok
sende forstad hinsides søen. Banen skulle fortsætte ad sin dæm
ning videre langs Sortedamssøen indtil gården Østerholm (midt
i byggeforeningens huse, »kartoffelrækkerne« kaldet). Herfra
skulle banen på en dæmning svinge ud over søen, og på den
anden side denne skulle atter anlægges en station ved Trianglen,
nærmere bestemt på det areal, som i dag indtages af den gamle
sporvognsremise mellem Blegdamsvej og Ryesgade. Denne station
skulle betjene de passagerer, som formentes at måtte komme via
Østerport. Herfra ville endvidere bekvemt kunne føres en heste-
53