326 / 604
de, samme udtrykkeligen indeholder, nævner 0. Told
tariffer og Ranganordninger, idet slige Anordninger
gaa ud paa en speciel Opregning af Alt, hvad der skal
henføres under samme.
Derimod viser ø., a t den af forskjellige Forfattere
opstillede Lære, hvorefter Straffeloven skulde være
undtagen fra al udvidende Lovfortolkning (eller analo
gisk Anvendelse) er urigtig, og a t Analogi endog maa
kunne benyttes til a t forøge de strafbare Handlingers
Tal. — „Mere grundet“, siger 0., „synes den Paastand,
a t ingen Udvidelse nogensinde maa tilstedes af saadanne
Lovbestemmelser, der indeholde Undtagelser fra Lovens
almindelige Forskrifter“. Han indrømmer nu ogsaa, at
slig Udvidelse (eller analogiske Anvendelse) ikke lette-
ligen bør linde Sted, eftersom man ved a t gaa udenfor
den specieliere Lovs udtrykkelige Bud, tillige indskræn
ker den almindelige Regels Virkekreds, uden a t have
Lovgivningens udtrykkelige Hjemmel foi saaledes at
sætte den almindelige Regel til Side. Men paa den
anden Side bemærker han, a t i Grunden enhver v i r k
som Udvidelse af en Lovbestemmelse maa medføre en
Indskrænkning i en anden almindeligere Regel, som
vilde have gjældt, saafremt slig Udvidelse ikke havde
fundet Sted, og dernæst anfører han, a t ligesom det,
ifølge den naturlige Ufuldstændighed i enhver menne
skelig Betegnelse, er nødvendigt, a t Love ofte maa
være indskrænkende Fortolkning underkastede, og vore
Loves Beskaffenhed i Særdeleshed gjør, a t der ofte
bliver Anledning til saadan Fortolkning, saaledes er det
og begribeligt, a t Lovgiveren ikke altid overser eller
udtrykker alle de Undtagelser, hvormed han vil have en
almindelig Regel forstaaet. „Naar altsaa , skiivei han
videre, „en klar Aarsagernes Lighed taler for Udvidelsen
af et Lovsted, der gjør en Undtagelse fra en alminde
ligere Regél, saa maa man uden Tvivl være beføiet til