322 / 604
Form er tilladt, kan slutte, a t saadant ikke efter den
almindelige Landslov er tilstedt. Denne Sætning ei
man vel nu enig om, men man har tidligere ofte op
stillet Fortolkninger, der vare i Strid med sannne.
Endelig omtaler 0. endnu Forudsætningsfortolk-
ningen, idet han lærer, a t de Forudsætninger, som et
Lovsted tydeligen forkynder, ere ligesaa gjældende,
som hvad detudtrykkeligen foreskriver; saaledes antages
D
l
. 5 - 1 4 —36 N L. 5 - 1 8 - 3 4 bestemt a t vise, a t et
Forløfte efter Loven ikke medførte beneficium ordinis,
og fremdeles nævnes, foruden flere andre Exempler,
Forudsætningen i Højesterets iristruxen af 7. December
1771 § 30 om, a t fremmed Ret kan komme i Be
tragtning ved de danske Domstole. Paa den anden
Side gaar 0. i j- T. 10. B. 1. H. p. 230 ud fia,
a t ikke enhver Forudsætning, hvorfra den, der har
konciperet en Lov, er gaaet ud, er bindende, og
a t navnlig en Forudsætning, der, som han siger, kun
ligger i Baggrunden for det, som en Lov bestemmei,
men ikke har faaet en tydelig Sanction fra Lovgive
rens Side, ikke kan have juridisk Gyldighed.
4)
Hos de ældre juridiske Forfattere her i Landet
var der, som allerede antydet, en stor Tilbøjelighed til
analogisk a t anvende eller, som man sagde, a t udvide
et Lovbud til andre end de i sannne omtalte Tilfælde.
Det havde derfor sin store Betydning, a t 0., - i det
Væsentlige i Overensstemmelse med hvad der nu læres,
— opstillede nærmere Regler for, naar en analogisk An
vendelse er berettiget. Han siger herom i Hdb.: „En
Lovbestemmelse kan udvides“ (o an a lo g isk anvendes),
„naar alle de Grunde, hvorved sannne kan antages a t
være fremkaldt, ere i deres fulde Omfang anvendelige
paa flere Tilfælde, end dem, som indbefattes under
dens bogstavelige Forskrivt. Lovgiveren kan nemlig
ikke Andet, end ville det Sannne, hvor lige Grunde