317 / 604
68
blandt Andet, hvorledes et Lovsted efter dets Ordfor-
stand kan have flere Betydninger, og han opstiller for
dette Tilfælde en Række specielle Regler, der kunne
tjene til Vejledning ved Udfmdelsen af Lovstedets
Mening. I Forbindelse hermed gjør han opmærksom
paa, a t der, saa længe en bestem t Ordforstand ikke
er given, ikke kan være Tale om enten a t udvide
Loven til flere eller indskrænke den til færre Tilfælde
end de, der indbefattes i dens Ord, men a t man vel
kan tænke sig en videre og en snævrere Fortolkning,
eftersom man erklærer sig for enten den mere eller
den mindre omfattende af de Betydninger, Lovstedet,
efter sit bogstavelige Indhold, kan modtage. Dette
oplyser han nu næ rmere, og han slutter med den
utvivlsomt rigtige Bemærkning: „Det er saaledes ikke
blot en terminologisk Feil, naar man sammenblander
Begreberne om videre og snevrere Fortolkning med
de om udvidende og indskrænkende, men denne Sam
menblanding kan ikke andet, end lede til de største
Vildfarelser“. Som et Exempel anfører han, a t det
tidligere i Almindelighed lærtes, a t Priviligier og
andre Undtagelseslove stedse skulde forklares ind
skrænkende, medens det Rigtige er, a t de nævnte
Lovbestemmelser i Henhold til den almindelige For
standslov, hvorefter In te t maa antages uden tilstræ k
kelig Grund, hellere maa fortolkes paa den snævrere
end paa den mere udstrakte Maade, saafremt ingen
anden Grund taler for en modsat Fortolkning. Som
et andet Exempel anførte han, a t det ikke var en ud
vidende men en videre Fortolkning, naar 5 -14—37 N.
L. 1 8 -8 5 antoges a t skulle komme alle private Offici-
anter til Gode, og a t man ikke kunde være berettiget
til a t antage dette, hvis Ud trykket Tjenestefolk ikke
kunde tages i en saa udstrak t Betydning, a t det om
fattede alle Personer i privat Tjeneste.