ASØrstedsBetydning

6 6

angaar, selv har anset en almindelig Forkyndelse for

nøden, og han anfører fremdeles, a t man dog utvivl

somt kan benytte Love og Anordninger, som vel ere

kundgjorte ved Trykken, men dog kun for enkelte

Steder, som Middel til a t fortolke den øvrige Lovgiv

ning, og a t det jo er ganske afgjort, a t de Reskiipter,

som umiddelbart give Regel for Borgernes Handlinger

i Almindelighed *), rnaa tages til Følge ved Domstolene,

uagtet offentlig Kundgjørelse ikke har fundet Sted.

MedHensyn dernæst til, a t Lassen i den oftere omtalte Af

handling i n. j. A. 16. B., imod ø .s i Suppl. udtalte Mening,

havde anført, a t Lovgiveren, naar han i en speciel

Lov (eller et specielt Reskript) har ud tryk t eller for

udsat en vis Sætning som almindelig gjældende, vel

rnaa have staae t i den Formening, a t samme virkelig

var grundet i Lovgivningen, men a t Lovgiveren ikke

kunde siges a t have paabudt den almindelige Sætning

som Lov, og a t det kun kunde antages a t have været

hans Hensigt a t anføre den Sætning, hvorved han

anser Loven retfærdiggjort, for a t overbevise dem, for

hvilke Loven gives, om dens Grund, bemærker 0., a t

Lovgiveren i slige specielle Love ikke blot har y tre t

en Mening om, hvad den naturlige Retfærdighed eller

den almindelige Lovgivning, rigtig fortolket, fører

med sig, men endog, i det samme, g j o r t d en g jæ l

d e n d e p a a a l l e r e d e e x i s t e r e n d e T ilfæ ld e . Han

siger fremdeles: „Med samme Ret og med samme

Grund som Lovgiveren befalede den Anvendelse af

den opstillede Regel, som Reskriptet indeholder, rnaa

han og ville den erkjendte Regel anvendt i ethvert

andet Tilfælde, der henhører under dens Indhold.

J) Af saadanne Reskripter nævner 0. t. Ex. flere Reskripter

om Trykkefriheden og om Bestyrelsen af Umyndiges

Midler.