312 / 604
63
gerne for det Gavnlige og Hensigtsmæssige“. Denne
saaledes i Hdb. udtalte Anskuelse udviklede og for
svarede 0. nærmere i j. T. 16. B. 1. H. p. 237 ff. (1829)
i Anledning af, a t Hjelm i en Afhandling om Ægte
folks Formuefællesskab i juridiske Samlinger for 1827
3. H. havde fremsat nogle Indvendinger imod samme.
Med Hensyn til a t den nævnte Forfatter særlig havde
fundet en Modsigelse mellem Ø.s Lære om den histo
riske Lovfortolknings Yærd og hans eget Exempel, der
kun skulde fremvise en sparsom Brug af denne For-
tolkningsmaade, bemærker 0. blandt Andet Følgende,
der paa en Maade danner et Supplement til de Ord,
hvormed han i Indledningen til det næste Hefte af
j. T. tager Afsked med Tidsskriftets Læsere: „løvrigt
vilde jeg vist og hyppigere have gjort Brug af den
historiske Fortolkning, dersom min Leilighed havde
været til a t anstille det dybe Studium af vore tryk te
og u tryk te ældre Love og hvad der ellers hører til
omfattende Indsigt i Retshistorien, som vilde behøves
for a t udrette noget Betydeligt ad denne Yei. Min
Stilling, i Forening med min oprindelige Aandsretning
og min tidligere Udvikling, har medført, a t de Midler
tik a t fremme Retsvidenskaben, som jeg nogenlunde
har hav t til min Raadighed, mere have bestaaet i
den Erfaring, som en udstrak t Embedsvirksomhed har
givet mig, forenet med den Eftertanke, disse have
fremkaldt, end i en Rigdom af lærde Kundskaber. Men
derfor kunde og burde jeg ingenlunde miskjende disses
Yærd; og jeg maa saa meget mere agte Det, der ad den
historiske Yei udrettes til Yidenskabens' Bedste, som jeg
veed, a t det koster forholdsmæssig langt større Anstræn-
gelse end Det, der udrettes ad den Yei, jeg er gaaet,
og hvorfor jeg stedse har været saa lykkelig a t finde
en Erkjendelse, navnlig ogsaa af den skarptseende For