307 / 604
58
ningsgrunde eller Fortolkningsmidier og deies indb\ides
Yægt i et rigtigere Lys end tidligere, 3) han hai op
stillet bedre og fyldigere Regler end de ældre Forfattere
i Henseende til de enkelte Fortolkningsvirksomhedei
eller de forskjellige Maader, hvorpaa Lovbud kunne
blive a t fortolke, og 4) han har angivet de Betingelser,
hvorunder en analogisk Anvendelse kan tilstedes.
Disse forskjellige Retninger skulle nu nærmere omtales.
1.
Naar man erindrer, hvilken betydelig Yægt
Romerretten har havt, ogsaa her i Landet, n a \ nlig i
Henseende til Bestemmelsen af de juridiske Begiebei,
kan man ikke undre sig over, a t de Tilfælde, som nu
i Almindelighed henføres under Begrebet „Analogisk
Anvendelse“, hos de ældre Forfattere henførtes under
„Fortolkning“ og navnlig til den udvidende Fortolkning.
Det Samme er Tilfældet i Lassens nævnte Afhandling,
og dog havde 0• allerede forinden, nemlig i Tillæget
i Suppl. 3. B. p. 300—301, gjort opmæiksom paa, at
der ifølge en strængere Terminologi gjøres Forskjel
mellem udvidende Fortolkning og analogisk Anvendelse.
Denne Forskjel udvikler han nærmere i Hdb. og skriver
her blandt Andet: „Denne (o: Fortolkning) kan, strengt
taget, kun have til Gjenstand, a t udfinde den Yillie,
som Loven gaaer ud paa a t udtrykke. Hvad enten
man analyserer et Lovsteds Ord og grammatiske
Sammenhæng, for derved a t udfinde dets rette Mening,
eller man tillige tager Hensyn til de andre Gi unde,
hvorved een blandt flere Meninger, som Talens bog
stavelige Indhold tilstædte, fremstilles som den, der
fortjener Fortrin, eller det endog erkjendes, a t Lov
giveren har meent Mere eller Mindre eller Andet, end
Textkritik eller Lovkritik ikke kan henføres til Lovfortolk
ning, eftersom denne ikke skal udfinde Lovens Text, men
blot bestemme Meningen af denne, der maa væ ie given.