303 / 604
54
ti lkjen elegiver, a t Reglen skal være gjældende, hvad
enten Contracten er indgaaet i eller uden Riget; ligesom
Artiklen heller ikke egentlig er skreven for a t bestemme
dette sidste, men kun i Forbigaaende har ladet dette
indflyde, som Noget, der forudsættes grundet i Sagens
N atu r“. I Forbindelse hermed gjør 0. dog tillige op
mærksom paa, a t de særlige Bestemmelser i Frd. 14.
Maj 1754 ikke kunne komme til Anvendelse, naar en
dansk Umyndig i Udlandet har forpligtet sig ligeoverfor
en Udlænding.
Naar der derimod spørges om den efter dansk Ret
myndige danske Undersaats Evne til a t forpligte sig
ved Retshandler i Udlandet eller om Udlændinges Evne
til a t binde sig ved Retshandler, som indgaas her i
Landet og gjøres gjældende ved danske Domstole, er
0. tilbøjelig til a t bedømme Myndigheden efter de
Love, hvorefter Retshandlens Virkninger skulle be
dømmes, og han bemærker med Hensyn hertil: „Det
er k lart, a t de Bestemmelser, en Lovgivning inde
holder om Myndighedsalderen, staae i Vexelvirkning
med Systemet af den øvrige borgerlige Lovgivning,
især med den Green af samme, der angaaer Forbund.
Jo friere Hænder den myndige Mand har til, ved sin
erklærede Villie, a t forpligte sig, jo mindre Adgang-
Loven giver ham til a t faae den Contract omstødt,
hvorved han har gjort sig Skade, jo mere betyder det,
under denne Lovs Herredømme, a t være myndig; jo
forsigtigere bør Loven altsaa være i a t tildele Een
denne Egenskab“.
I Overensstemmelse med hvad der antoges i den
foregaaende Materie, antager 0., a t en Person, der,
efter a t have opnaaet Myndighedsalderen i et Land,
tager Bopæl her i Landet, senere rnaa anses for umyn
dig, naar han ikke har opnaaet den i danske Love
fastsatte Myndighedsalder, men han bemærker selv,