301 / 604
52
punkt for en væsentlig Del stemme overens i Behand
lingen af det foreliggende Æmne, er der dog selv med
Hensyn til det almindelige Synspunkt, hvorfra de
gaa ud nogen Forskjel mellem dem, og for saa vidt
har den senere Tids Videnskab givet 0. Medhold.
W ächter lægger nemlig for megen Vægt paa Hen
synet til Dommerens Hjemlands Love.
Han gaar
ganske vist ikke saa vidt som andre udenlandske
Forfattere, der, navnlig i Tiden efter Ø.s Afhandling,
have ment, a t en Dommer kun kan anvende sit eget
Lands Love, men han antager, a t Dommeren ved Af-
gjøreisen af, hvilket Lands Love der skal komme til
Anvendelse, ikke er berettiget til a t tage Hensyn til
Billighed, naturlig Ret, det Nyttige o. s. v., hvilke
Hensyn derimod kunne tages af Lovgiveren. I saa
Henseende afviger han, som det vil ses af det tid
ligere Anførte, fra 0., men for saa vidt er hans Lære
ogsaa fravegen i senere i Tyskland udkomne videnska
belige Behandlinger af den omhandlede Materie.1)
Af det Anførte turde det fremgaa, ikke blot, a t
Ø.s ovennævnte Afhandlinger, og navnlig Afhandlin
gen i Eunomia, var den første videnskabelige Behand
ling af den internationale Privatret her i Landet, men
ogsaa, a t de Hovedsynspunkter, hvorfra han gik ud,
vare rigtigere end de, der dengang — og flere Aar
senere •— fulgtes i udenlandske Forfatteres Værker,
saa a t 0. i denne Lære var ikke lidet forud for Ud
landets, særlig Tysklands Jurister.
Det kunde ikke være uden Interesse a t gjennem-
gaa de enkelte af.Ø . behandlede Retsforhold og an
stille en Sammenligning mellem de Resultater, hvortil
U Jfr. saaledes Savigny „System des heutigen römischen
Rechts“ 8. B. (1849) p. 126 ff. og p. 28 Note g og Bar „Das
internationale Privat- und Strafrecht“ (1862) p. 52-53.