299 / 604
50
Da der imidlertid, som bekjendt, kun haves meget
faa Lovbud, der. direkte indeholde Regler i den om
handlede Henseende, kommer Hovedundersøgelsen hos
0. til a t dreje sig om, naar Lovgiveren fornuftigvis
eller af gode Grunde maa antages a t ville have fiem-
med Ret anvendt, og han tager da her i Særdeleshed
Hensyn til det paagjældende Retsforholds Natur og
Væsen og til de Grundsætninger, som efter dansk Ret
ere de ledende ved Retsforholdet, men ved Siden heraf
paaberaaber han sig undertiden den paagjældende Lov
regels Øjemed, Retfærdighed og Borgersamfundets Vel
og Sikkerhed sam t Billighed, og det vil saaledes ses,
a t 0 . ikke gjør nogen skarp Sondring mellem de
Momenter, som Lovgiveren skal tage Hensyn til, naar
han skal give en ny Lov, og de Momenter, som Dom
meren, naar der ingen positiv Retsnorm haves, kan
tage i Betragtning.
Endelig opstiller 0 . som en ubetinget Regel, a t
et Retsforhold, selv om det er stiftet i Udlandet og
mellem Udlændinge indbyrdes, ikke kan fortsættes
her i Landet, naar det strider imod her anerkjendte
absolute Rets- eller Sædeligheds-Forskrifter, og han
nævner som Exempel herpaa, a t en polygamisk Foi-
bindelse eller et Ægteskab mellem Beslægtede eller
Besvogrede i de indispensable Grader ikke vilde kunne
taales her i Staten, om det endog var mdgaaet i
Lande, hvor slige Ægteskaber vare gjældende, og
fremdeles anførte han, ' a t den andetsteds, i Særdeles
hed
p a a
Kongens vestindiske Besiddelser, erhvervede Ejen
domsret over en Negerslave, ikke vilde kunne udøves her
i Riget i andet Omfang end det, hvori Herredømme
over en Person efter de her gjældende Love kunde
erhverves.x)
i) p e tte Forhold har
& .
næ rm ere behandlet i Suppl. 1. B.
p. 203—211 og i en A fh and lin g i A. f. R. 1- D- (1824).