294 / 604
45
W ächter,1) der i en Afhandlig „Ueber die Collision der
Privatrechtsgesetze verschiedener S taaten“ (i Archiv
für die civilistische Praxis 24. og 25. B. 1841 og 1842)
klarligen har paavist Uholdbarheden af Statuttheorien
og de Resultater, hvortil man ved Hjælp af den kom.
Thi vel havde tidligere enkelte tyske Jurister k riti
seret Statuttheorien, men de havde samtidig opstillet
andre Theorier eller Grundsætninger, der skulde afløse
den, og da disse, — som af W ächter paavist, —
ikke vare mere holdbare end Statuttheorien, egnede de
sig ikke til a t fortrænge denne.
Idet ø. med Hensyn til den nærmere Paavisning
af, a t de af Hertius opstillede Regler — eller, hvad
der efter det Anførte falder sammen hermed, Sta-
tuttheoriens Grundsætninger — ere urigtige og util
strækkelige, henviser til de følgende Undersøgelser i
Afhandlingen, gjør han dog strax i saa Henseende
nogle almindelige Bemærkninger. „Person, Ting og
Handling“, 'siger han, „kunne ikke saaledes afsondres
fra hinanden, a t hver kan bedømmes efter en for-
skjellig Lov. De udgjøre tvertimod tilsammen Bestand
delene af et og samme juridiske Foretagende. Dette har
hiin lærde Forfatter naturligvis heller ikke kunnet over-
see, men det af ham opstillede System gaaer ud fra den
Forudsætning, a t dog snart Personen, snart Tingen, snart
Handlingens Form er det herskende ved Bedømmelsen af et
J) K. J. G. S. v. Wächtei’, født 1797 død 1880, blev 1819 Pro
fessor i Tübingen, i 1883 Professor i Leipzig og 1835 atter
Professor i Tübingen, udnævntes i 1851 til Præsident for
Overappellationsretten i Lübeck, gik 1852 atter tilbage til
Leipzig som Professor, 1855 Medlem af Statsraadet og 1869-
virkelig Geheimeraad; han nød meget stor Anseelse baade
som theoretisk og praktisk Ju rist; hans mange Værker
og Afhandlinger vedrøre navnlig Strafferetten og Privat
retten.