ASØrstedsBetydning

den nu tilbagerykkede Myndighed. Men en saadan

indskrænkende Lovfortolkning lod sig ingenlunde under-

sty tte ved Grunde, som, efter Theorien om dette Slags

Lovforklaring, kunde være fyldestgjørende.

Tvert-

imod kunde det, med god Grund, antages, a t Lovens

bogstavelige Anvendelse ganske svarte til dens Hensigt,

thi, naar Lovgiveren finder, a t den forhen fastsatte Alder

ei er tilstrækkelig til a t begrunde Formodning om den

Grad af Forstandens Udvikling, som udkræves til a t

kunne ved visse Handlinger forpligte sig, saa maa her

ligesaavel forudsættes en Mangel i denne Henseende

hos dem, der alt have hiin Alder, som hos dem, der

siden komme dertil. Man kan heller ikke sige, a t de,

der saaledes ved den nye Lov gaae tilbage i Umyndig

heds Standen, tabe et alt erhvervet Gode; thi kun for

den, som har den fornødne Modenhed til a t gjøre Brug

af sin Myndighed, er denne et Gode, for den Umodne

vil den være til Fordærvelse, og umoden maa den

dog ansees a t være, der ei har de Egenskaber, som Lov

giveren nu finder for godt a t gjøre til Betingelse for

Myndigheden“. x)

Med Hensyn til de Love, som indeholde authen-

tiske Lovfortolkninger, antog ø. i Suppl. 1. B. p. 53—54,

a t de almindelige Regler om nye Loves Anvendelse

paa tidligere stiftede Retsforhold ogsaa her m aatte

komme til Anvendelse. Da 0 . imidlertid ved sine

senere Undersøgelser kom til den Overbevisning, a t

Sætningen „ingen Lov bør nyde tilbagevirkende K raft“

ej udgjør en absolut Norm for Lovgiveren, fandt han

sig allerede i Afhandlingen i j. A. Nr. 27—28 beføjet

anførte Yærks Gap. 60 § 67) og andre ansete Forfattere fra

den nyere Tid, i Modsætning til A. W. Sclieel „Privat

rettens almindelige Del“ 1. B. p. 302 ff.