286 / 604
37
give Lovbudet en saa udstrak t Betydning, som dets
Ord kunde synes a t tilsige. Han kunde derfor, som
kan exempelvis anfører, ikke være enig med Berg-
mann, naar denne mente, a t en Lov, som uden videre
ei klæi e i, a t et Forbund skal være ugyldigt, ogsaa skal
omfatte det allerede indgaaede, skjøndt efter de ældre
Love uomtvistelig gyldige Forbund af dette Slags, og
det endog, naar der desangaaende var anlagt Sag,
eller a t en Lov, der udtrykker sig saaledes: „Fruen-
timmers Intercessioner skulle være ugyldige“, ogsaa
bør anvendes paa allerede oprettede Forbund, ’og han
kunde naturligvis heller ikke være enig med Bergmann
i, a> et ny t Lovbud, der erklærer Ægteskab mellem
visse Nærbeslægtede for utilladeligt, ogsaa omfatter
de i Fortiden indgaaede Ægteskaber, saa a t disse her
ved skulde blive ugyldige.
0.
viser endelig, a t der ved Undersøgelsen a f en
Lovs Virkning paa allerede existerende Tilfælde vel
kan blive noget Hensyn a t tage til den Forskjel, der
er paa de Retsforhold, som opstaa ved den Paagjæl-
dendes egne frie forpligtende Handlinger, og dem, som
Lovene stifte uden saadanne Handlingers Mellemkomst,
idet nemlig Enhver, hvad hine Retsforhold betræffer’
maa antages a t indrette sine Handlinger saaledes, a t
samme, efter de da gjældende Love, ville svare til
hans Hensigter, og han derfor, i en særdeles Grad,
bliver brøstholden, naar en senere Lovforandring be
tager hans Handlinger deres tilsigtede Virkninger.
Han viser imidlertid, a t der næppe kan gjøres en ab
solut Forskjel mellem hine to Slags Tilfælde, og han
mener, a t man blot kan sige, a t Lovgiveren, og for-
saavidt dennes Villie ej tydelig er tilkjendegivet, Dom
meren bør være end mere varlig i a t give nye Love
Indflydelse paa de Virkninger af en ældre Handling,
som denne umiddelbart har været Jagt an paa i Med