ASØrstedsBetydning

foranlediget til a t udarbejde de nævnte Afhandlinger

ved videnskabelige Arbejder, som vare udkomne i

Tyskland eller andetsteds i Begyndelsen af dette Aar-

hundrede. 0. ytrer selv i de Bemærkninger, hvormed

han indleder sin Afhandling i Eunomia, at, saavidt

han ved, er der hidtil ikke ud rettet nær saa meget

til denne Materies Oplysning, som med Hensyn til den

0111

Loves tilbagevirkende Kraft. „I den nyere L itte

ratu r ere vel“, fortsæ tter han, „enkelte herhen hørende

Spørgsmaale, i Særdeleshed de som angaae Grændsen

for de criminelle Loves Virkekreds, jevnligen bievne

afhandlede. Men, foruden a t man, efter vort Skjøn,

sjelden har været heldig i sin Besvarelse, vides det

ikke, a t Materien i sit hele Omfang i lang Tid har

været Gjenstand for nogen Retsforskers Undersøgelse“. G

Med mere Anerkjendelse omtaler O., hvad der paa

dette Omraade er præsteret af ældre hollandske og

tyske Jurister, af hvilke, siger han, flere meget udfør-

ligen og med ikke liden Anvendelse af Lærdom og

Skarpsindighed have afhandlet denne Materie. „Imid

lertid“, tilføjer han, „vil neppe den tænkende Ju rist

tilfredsstilles ved de Principer, som i disse Undersøgelser

ere bievne opstillede, eller de Resultater, som deraf

ere udledede“. Som den udførligste og, saavidt ham

bekjendt, grundigste Afhandling over denne Gjenstand,

nævner han H e rtii2) dissertatio de collisione legum(1688),

hvis sectio IV handler de collisu legum positivarum

inter se. (Ved Siden af dette Værk nævner han i Af

handlingen i n. j. A. I. Voet3) „Commentarius ad

bortser naturligvis fra den summariske Omtale, som

var blevet Æmnet til Del, navnlig i Systemer over Romer

retten.

J. N. Hertius, født 1651 død 1710, Professor i Gieszen,

han har skrevet mange mindre Afhandlinger.

3) I. Voet, født 1647 død 1714, var Professor, senest i

Leyden.