ASØrstedsBetydning

til a t forandre sin tidligere udtalte Anskuelse og til i

Overensstemmelse med den almindelige Mening a t an

tage, a t de nævnte Love have tilbagevirkende Kraft, og

efter a t liave fremstillet de Grunde, som kunde tale lierfor

og herimod, skriver han (jfr.Hdb. l.B . p. 252-254) navnlig

Følgende: „NaarLovgiveren authentisk erklærer, hvilken

Fortolkning over hans Lov der er den rigtige, da har dette

i Almindelighed ikke den Tone, som om han derved øser

afanden Kilde end den, som ligger i den forhen bekjendt-

gjorte Lovgivnings Ord, Sammenhæng og de Motiver,

som den enten udtrykkelig har angivet, eller som dog

ei laae uden for Lovfortolkerens Synskreds. Man finder

derfor og i de authentiske Fortolkninger, vor Lovgivning

indeholder, snart en lydelig Misbilligelse af de forhen

antagne modsatte Lovforklaringer, snart ere de for

bundne med en omstændelig Angivelse af de Grunde,

der retfærdiggjøre samme, og disse Grundes Tilstrække

lighed kan dog ingen Dommer siden sæ tte paa Prøve. Ofte

er det og, a t Lovgiveren ei udtrykkelig fortolker sin

Lov, men forudsætter en vis, ellers Kontrovers under

given, Fortolkning, som den rigtige. Stundom inde

holdes og den authentiske Fortolkning i Reskripter,

dei ikke blive almindelig bekjendtgjorte, og hvorved

der undertiden tillige umiddelbar gribes ind i allerede

existerende Tilfælde, til et aabenbart Beviis paa, a t

Lovgiveren har an taget, a t Undersaatterne, endog

uden nogen nye Kundgjørelse, burde erkjende det for

Lovens Mening, som i slige Reskripter, stundom endog

med Anvendelse paa alt foregaaede Tilfælde, er blevet

erklæret derfor. Endelig har Lovgiveren stundom, i

a t fortolke sin Lov, gjort saadanne udtrykkelige Be

stemmelser, som indeholde, a t den skal virke paa

allerede stiftede RetsforholdL Det saaledes Anførte-

oplyses af ham ved en Række Exempler.