287 / 604
hold af de gjældende Love a t frembringe, end i at
gribe ind i stiftede Retsforhold, hvori den frie Yillie
kun har en fjærnere og mere tilfældig Andel.
Af det Anførte vil det ses, a tø ., — i Modsætning
til Bergmann, — hævder, a t de samme Hensyn, som
Lovgiveren i den omtalte Henseende bør tage, ogsaa
bør tages af Dommeren ved Fortolkningen af den
enkelte Lov, medmindre denne bestem t og tydelig har
ud talt en anden Regel. I Overensstemmelse med det
Anførte var O. i Hdb., i Modsætning til den tidligere
Afhandling, tilbøjelig til a t antage, a t den i Chr. V.s
d. og n. L.s Fortale indeholdte Bestemmelse om, a t de
ældre Love ikke efter denne Dag enten af Parterne i
nogen Rettergang m aatte bruges eller af Dommeren i
forefaldende Sager anses, ikke havde villet afgjøre
Noget i den omhandlede Henseende.
A t 0. nu ingenlunde i utilbørlig Grad beskyttede
de tidligere erhvervede Rettigheder imod nye Loves
Anvendelse, fremgaar af hans Behandling af de enkelte
Retsforhold, og a t han ved Behandlingen af disse i
Almindelighed fandt .det Rette, derfor borger ikke
alene Ø.s juridiske Sans, men dette er ogsaa godt
gjort af den senere Tids Videnskab; thi vel hai man
senere paa nogle Punkter ændret eller nærmere udviklet
Ø.s Fremstillig, men i det Hele og Store maa denne
dog siges a t staa ved Magt endnu. Det vilde blive
for vidtløftigt a t paavise dette nærmere ved a t gjen-
nemgaa alle de af 0 . omtalte Retsforhold; thi uagtet
han selv siger, a t han kun vilde omhandle de vig*
tigste Tilfælde, har han dog udførlig behandlet mange
baade til Privatretten, Strafferetten og Processen
hørende Retsforhold; der skal derfor her kun fiem-
drages nogle faa Tilfælde, der tillige kunne tjene til,
som Exempler, a t belyse den Maade, hvorpaa 0. i Al
mindelighed behandlede den omhandlede Mateiie.