288 / 604
39
Med Hensyn til de Love, der forandre Myndigheds
terminerne, bemærker 0., a t Forandringen kan bestaa
enten i a t rykke Myndighedsalderen tidligere frem
eller i a t rykke den længere tilbage. Han skriver der
efter (j. A. Hr. 27—28 p. 279—8.1 og Hdb. 1. B.
p. 193—194) Følgende: „I første Tilfælde kaldes det
ei i Tvivl, a t jo den nye Lov meddeler alle Under-
saatter, som i det Øieblik, den udkommer, have op-
naaet eller siden opnaae den nu foreskrevne Alder,
myndige Personers Rettigheder og Ansvar med Hensyn
til alle de Handlinger, som foregaae efter Lovens
Kundgjørelse. Men, naar Myndighedsterminen rykkes
tilbage, kunde det være tvivlsomt, om de Individer,
som allerede inden den nye Lovs Publication have, i
Overensstemmelse med de da gjældende Begler, er
hvervet Myndighed, ja endog i Kraft deraf foretaget
forbindende Handlinger (hvilke naturligviis, i ethvert
Tilfælde, maae beholde deres forrige Værd), skulle
træde tilbage i Umyndigheds Standen, fordi de ei have
de Egenskaber, som den nye Lov kræver til Myndig
hed. Dette bliver imidlertid dog vel a t antage, naar
den nye Lov er saaledes affattet, at, efter dens By
dende, kun de, som have den bestemte Alder, kunne
forpligte dem ved disse eller hine Handlinger. Der
som den derimod har den Vending, a t den bestemmer,
naar Kogen v o r d e r myndig, er det en anden Sag. I
dette sidste Tilfælde byder den kun noget om M yn
d ig h e d s E r h v e r v e l s e i den tilkommende Tid. I
hiint første gjør den derimod den fastsatte Alder til
en almindelig Betingelse for Retsgyldigheden af de
Handlinger, som, efter Lovens Udgivelse, foretages.
Det vilde da være en indskrænkende Fortolkning, hvor
ved man eragtede, a t Loven ikke desto mindre skulde
være uanvendelig paa de Personer, som a lt inden
dens Udgivelse, i Kraft af ældre Love, havde erhvervet