284 / 604
85
delse, om den blev indskrænket til de tilkommende
Ejere, eftersom den nuværende Ejers Forfatning dog
bliver forandret ved den Indskrænkning, som de til
kommende Besiddere underkastes, idet Kjøbesummen,
naar han vil skille sig ved sin Ejendom, vil bero paa
de større eller mindre Rettigheder, som han kan
hjemle sin Kjøber. Fremdeles anfører han, a t det ikke
behøver nogen Oplysning, hvor meget i Særdeleshed
vort Fædreland, under hin Forstaaelse af Forbudet
mod Lovens tilbagevirkende Kraft, vilde være tilbage,
baade med Hensyn til Borgernes personlige Frihed og
hvad dets Agerdyrkning og andre for Nationalvelstanden
vigtige Gjenstande angaar.
Men, efterat han saaledes har gjort opmærksom paa,
a t den nævnte Sætning ikke maa misforstaas paa den
angivne Maade, udtaler han sig bestemt imod, a t nye
Love skulle bringes til Anvendelse paa tidligere stif
tede Retsforhold i det Omfang, hvori dette af de
nævnte tyske Forfattere, saaledes som tidligere er an
ført, ansaas for rigtigt. O Han bemærker med Hensyn
hertil, a t det er vist, a t Borgerne, hvis de med Lyst
og Mod skulle kunne nyde og benytte deres Ejendomme
og indrette deres Handlinger efter forstandige Hen
sigter, maa kunne stole paa, a t den nuværende Tin
genes Orden ikke letsindig forstyrres ved nye Love,
der betage Ens Ejendom sit Værd og give Ens Fore
tagender en uberegnet og for den Paagjældende skade
lig Virkning. Han skriver derefter: „Lovgiveren bør der-
foi altid, saavidt som muligt, skaane de allerede stiftede
J) Lette staar i en naturlig Forbindelse med, at
8 .
efter
hele sin Aåndsretning m aatte stille sig noget skeptisk og
tilbageholdende overfor en altfor stæ rk Lovgivervirksom
hed og i det Hele stod den historiske Skole i Tyskland
meget nærmere end den philosofiske; jfr. dette Værks
1. L. p. 41.