281 / 604
et Retsforhold h a v d e h a v t , før Loven traad te i Kraft,
men omvendt skulde de Virkninger af et ældre Rets
forhold, som først indtraadte efter dette Tidspunkt,
hedømmes efter den nye Lov, forsaavidt dens Bestem
melser vare anvendelige derpaa, og forsaavidt den
ikke selv indeholdt afvigende Regler. — For det Andet
er det ejendommeligt for de nævnte Forfattere, a t de,
i Modsætning til den ældre almindelige Mening, og i
Modsætning til hvad der aabenhart var Tanken med
Sætningen om, a t Love ikke have tilbagevirkende
Kraft, vare tilbøjelige til a t lade nye Love komme til
Anvendelse paa tidligere stiftede Retsforhold. Dette
stod i naturlig Forbindelse med den i Tyskland i
Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar-
hundrede herskende Stræben efter a t indføre nye
Lovbøger; ligesom man nemlig mente a t burde fremme
Folkenes Vel ved nye Lovbøger, saaledes mente man
ogsaa a t barde lade Borgerne saa snart som muligt
nyde godt af den- i de nye Love indeholdte Visdom
og derfor lade disse Love i stø rst muligt Omfang
komme til Anvendelse paa tidligere stiftede Retsfor
hold. Oønner udtaler saaledes som et almindeligt Princip,
a t ved en Forandring af Lovene maa det være Lov
giverens Opgave a t bringe de nye Love saa hurtig
som muligt i Virksomhed, og a t der derfor maa til
lægges Lovene Anvendelse paa tidligere foretagne
Handlinger, forsaavidt en saadan Anvendelse endnu
er mulig, men han tilføjer dog tillige, — og forsaavidt
Anvendelsen kan bestaa med Opretholdelsen af vel
erhvervede Rettigheder. Denne sidste Begrænsning
er derimod bortfalden hos Weber og Bergmann; paa
Grund af det af disse opstillede ovenfor berørte Prin
cip kom de nævnte Forfattere, — efter Sagens Katur
og i Mangel af positive Bestemmelser, — til a t til
lægge nye Love i meget sto rt Omfang Anvendelse paa