277 / 604
l
furta rei minimæ, der ved Loven og de ældre Anord
ninger vare undtagne for a t behandles efter Lovens
almindelige Bydende om Tyveri.
0 . opkaster fremdeles det Spørgsmaal, om enhver
ældre Lov angaaende en Materie bortfalder ved en ny
generel Anordning derom, naar denne ej udtrykkelig
erklærer den ældre Lov enten for gjældende eller foi
ophævet, og den nye Lov heller ikke i egentlig Foi-
stand kan siges a t være i Strid med den ældre Lov,
idet den hverken in genere eller in specie berører den i
den ældre Lov omhandlede under Spørgsmaal værende
Gjenstand, men kun handler om den Materie, hvoitil
hin Gjenstand hører, og
0111
t. Ex. alle ældre Love,
der kunne
v e d k o m m e
Pressens Frembringelser, vare
hævede ved Frd. 27. September 1799. Han mener, a t
Spørgsmaalet nærmest maa besvares derhen, a t vel
de ældre generelle Anordninger, i hvis Sted den nye
træder, derved maa, naar de ej udtrykkelig erklæies
for gjældende, anses for ophævede, undtagen forsaavidt
de maatte indeholde et og andet, sammes egentlige Gjen
stand uvedkommende Bud, der netop, som uvedkom
mende, kunde være udeladt i den nye Lovgivning,
men a t derimod de til samme Materie hørende spe
cielle Forskrifter, som
u d e n f o r
Hovedanordningen maatte
være givne, blive i deres Kraft, naar de ej stride imod
den nye Anordnings Bud; saaledes antoges Resci. 24.
December 1772, PI. 10. Januar 1791 og Plan af 1. Juli
1799 § 187 ikke a t være ophævede ved Frd. 27. Sep
tember 1799, idet det nemlig formentes ikke a t være
saa indlysende, a t Lovgiveren, ved den nye Anord
nings Redaktion, har væ ret opmærksom paa alle slige
specielle Bestemmelser og valgt deraf, hvad han bil
ligede, som det er, a t han maa have hav t den ældie
Hovedanordning, i hvis Sted han vilde sæ tte en anden,
for Øjne.
28