ASØrstedsBetydning

hævder, a t en indskrænkende Fortolkning ikke er be

rettiget, fordi Aarsagerne til en Lov ikke passe paa

et under dens Ord indbefattet Tilfælde (jfr. nærmere

Afsnittet om Fortolkning), saaledes hævder han ogsaa,

a t det er betænkeligt a t anse enLov for ophævet paa

Grund af, a t de udvortes Omstændigheder, der antages

a t have motiveret samme, ikke længere finde Sted;

blandt flere Exempler nævner han saaledes, a t det er

uden Føje, naar Brorson antog, a t den i 5 --2—70

n. L. 71 omhandlede Declaration skulde, uag tet den

var gjort uden for Tinge, for nærværende Tid have

samme Kraft, som om den var sket til Tinge, af den

Grund a t Lovens Motiv til a t fordre, a t Declarationen

skulde ske til Tinge, nemlig, a t Almuen der plejede

a t samle sig, er ophørt. Ligesaa lidt kan efter Ø.s

Mening en blot forandret Tendents i den nyere Lov

givning medføre, a t et særeget Bud i den ældre Lov

givning skal tabe sin Gyldighed. Derimod antager 0.,

a t et Lovbud maa bortfalde, naar en ny Lov aldeles

bestem t har ophævet den Forudsætning, hvorpaa den

ældre Lov uomtvist,eligen var grundet, og fremdeles

bemærker han, a t det forstaar sig af sig selv, a t en

Lov bortfalder, naar dens Gjenstand ikke mere er til,

og a t saaledes t. Ex. 6—13—26—28 n. L. 27—29,

Tyskland i begge de nævnte Retninger, jfr. saaledes

Glück: „Ausführliche E rläuterung der Pandecten“ 2. Ausg.

1. Th. 1797 p. 253 ff. og 519, herimod optraadte navnlig Thi-

baut i „Theorie der logischen Auslegung des Römischen

Rechts“ 2. Ausg. 1806 (p. 58 ff. og 101 ff.). Thibaut er født 1772,

død 1840, blev først juridisk Professor i Kiel, senere i

Jena, og 1806 i Heidelberg; han var den vigtigste Re

præsentant for den saakaldte philosopliiske Skole i Tysk

land i Modsætning til den historiske Skole; han har for

uden den nævnte Afhandling blandt Andet skrevet „System

des Pandektenrechts“ og „Versuche über einzelne Tlieile

der Theorie des Rechts“.