272 / 604
Hvad der saaledes er anført med Hensyn til Chr.
V.s danske Lov, kan for en væsentlig Del ogsaa an
føres med Hensyn til Chr. V.s norske Lov.
Ligesom 0. (Suppl. 1- B. p. 7—18 og Hdb. 1. B. p.
7—34) derhos meget udførlig har angivet og ved
Exempler oplyst Fortrinene og Manglerne ved Chr.
V.s Love, saaledes har han (Suppl. 1. B. p. 15—23
og Hdb. 1. B. p. 45—60) p nærmere belyst For
holdet mellem Danske og Norske Lov og paavist,
hvorledes N. L. i mange Tilfælde kan benyttes ved
Fortolkningen af D. L. eller anvendes analogisk i Dan
mark, men paa den anden Side har han godtgjort
Urigtigheden af den af Nørregaard (§ 11) udtalte An
skuelse, ifølge hvilken Norske Lov i flere Tilfælde skulde
kunne anses for en authentisk Fortolkning af Danske
Lov.
Med Hensyn til de efter Chr. V.s Lov udkomne
Love har 0. (Hdb. 1. B. p. 60—61 og 72 ff. og
6. B. 430—442) udførlig oplyst Betydningen af de
mange forskjellige Benævnelser, hvorunder de frem
komme (Forordninger, Anordninger, Placater, Rescrip-
ter, Resolutioner o. s. v.), og i Hdb. 1. B. p. 142—
164 har han givet en udførlig Fremstilling af Læren
om Privilegier.
Som bekjendt opstod i 1813 det Spørgsmaal, om
en Forordning (Frd. 5. Januar 1813) kunde være bin
dende for den Enkelte, som kjendte den, uagtet den
ikke var tinglæst. I denne Anledning afgav 0., der
var Medlem af en for a t overveje Forespørgsler an-
gaaende den nævnte Forordning nedsat Kommission, to
Betænkninger2), og i disse hævder han, i Overensstem
melse med sine senere Udtalelser i Eunomia (2. D. p.
fl jfr. juridisk Maanedstidende for 1803 1. B. 4. H. p. 54 -65 .
2) i Cancelliets Archiv.