271 / 604
kunne anses for gjældende. Dette har man før ø.
været tilbøjelig til a t antage, om end i forskjelligt Om
fang. Den videst gaaende Mening, der antoges af Dons
(1. D. p. 99) og Nørregaard (§ 15), gik ud paa, a t alle
Chr. V.s Forordninger fremdeles skulde være bestaaende
efter Lovbogen. Andre antoge, a t kun de Forordninger
skulde gjælde, som vare udkomne, efterat Lovbogen
var overgiven til T rykken; dette mentes a t være sket
den 12. eller 21. Marts 1681, og i Overensstemmelse
hermed antoges det, a t Frd. 16. April 1681, særlig Cap.
VI. om Vexler var gjældende, ogsaa efterat Chr. V.s
Lov var traad t i Kraft. I en Afhandling i Juridisk
Maanedstidende for 1803 1. B. 4. H. p. 66—70 (jfr.
Suppl. 1. B. p. 24—27) gjør 0. nu opmærksom
paa, a t Chr. V.s danske Lov først blev given i Tryk
ken den 3. Januar 1682, og dernæst hævder han, a t
de Forordninger, som ere ældre end Lovens Publika
tion, ere hævede ved Loven, forsaavidt de da ikke
angaa Politiet. Han henviser blandt Andet til det
Urimelige, der vilde være i, a t Loven, naar den har
andre Bestemmelser end de omtalte Forordninger,
skulde være hævet, inden den selv udkom, og han
paaviser særlig med Hensyn til Frd. 16. April 1681,
a t nogle af Chr. V.s danske Lovs fra denne Frd. af
vigende Bestemmelser ere optagne i Chr. V.s norske Lov
og saaledes maa antages da a t have været ansete for
endnu gjældende. Da Hurtigkarl (1. D. p. 24) dog an
ser det for tvivlsomt, om ikke de Forordninger, der
ere udkomne efter den 3. Januar 1682, m aatte gjælde
endnu, begrunder 0. i Hdb. (1. B. p. 63—69) nærmere,
hvorfor de Forordninger, der ere ældre end 15. April
1683, og som angaa de i Chr. V.s Lov omhandlede
Materier, maa være ophævede ved denne1).
J) Hermed kan jævnføres Aubert: „De norske Retskilder og
deres Anvendelse“, I. D. p. 197 ff.