280 / 604
31
men før disse Afhandlinger og før Ø.s Afhandling i
j. A. var Spørgsmaalet behandlet blandt Andre af
N. T. Gønner1) i „Archiv für die Gesetzgebung und
Reforme des juristischen Studiums“ (1808) og B. W.
Pfeiffer
2
) i „Germanien“ , udgivet af Crome og Jaup
3. B. 3. H. (1809). (De franske Behandlinger af Spørgs
maalet havde 0., efter hvad han selv siger, ikke hav t
Lejlighed til a t blive bekjendt med).
De nævnte tyske Jurister ere nu vel paa mange
Punkter uenige, men i tvende Hovedretninger stemme
de dog overens. Por det Første mente de a t kunne
opstille et fast Princip eller i alt Fald visse Grund
sætninger, hvorefter Spørgsmaalet skulde kunne be
svares, uden a t plet blev nødvendigt a t gjennemgaa
de forskjellige A rter af Retsforhold. Pfeiffer opstillede
saaledes 8 forskjellige Grundsætninger og lagde ved
disse Vægt paa den forskjellige Karakter af den paa-
gjældende Lovbestemmelses Indhold, og han nævner
som den første Grundsætning, a t Prohibitivgesetze
eller, som han ogsaa kalder dem, absolut gebietende
oder verbietende Gesetze strax komme til Anvendelse.
Weber og Bergmann mente a t kunne besvare Spørgs
maalet ved blot a t se hen til, hvad der med juridisk
Nødvendighed fulgte af Forholdet mellem en ældre
Lov og en nyere Lov, som forandrede den ældre Lov.
Den ældre Lov, sagde de, havde Gyldighed, indtil den
nye Lov traad te i Kraft, men ikke længere, og om
vendt havde den nye Lov Gyldighed fra dette Tids
punkt, men ogsaa først fra dette; derfor kunde det
ikke bestemmes efter den nye Lov, hvilke Virkninger
') Jfr. dette Værks 1. D. p. 66.
2) B. W. Pfeiffer f. 3777 d. 1852, 1814 Regjeringsraad i
Kassel, han har foruden den nævnte Afhandling blandt
Andet s k ie \e t „Vermischte Aufsätze über Gegenstände
des Teutschen und Römischen Privatrechts“•