291 / 604
42
I en i Eunomia
4.
Del (1822) p. 1—164 optaget Afhand
ling har 0. behandlet „de Grundsætninger, hvorefter vore
Domstole kunne tage fremmede Love i Betragtning“’,
og allerede tidligere, nemlig i n. j. A.4. B.(1812)p. 22—40,
havde han behandlet en enkelt Del af denne Materie,
nemlig „De Love, hvorefter en Persons Myndighed bør
bedømmes“. Denne Materie, der staar i en vis For
bindelse med den senest omhandlede, var saa godt
som ikke behandlet af de juridiske Forfattere her i
Landet før 0., og dog skulde man tro, a t der ikke
saa sjældent for Domstolene maatte blive Spørgs-
maal om Anvendelsen af andre S taters Love, ligesom
da ogsaa den Omstændighed, a t der i de forskjellige
Dele af den danske S ta t gjaldt forskjellige Retsnormer,
maatte medføre, a t der kunde blive Spørgsmaal om,
hvilken Landsdels Love der skulde bringes til Anven
delse. Det ses da ogsaa af nogle af ø paaberaabte
Domme, a t Domstolene i flere Tilfælde have bragt
fremmed Ret til Anvendelse ved Afgjørelsen af de
dem forelagte Sager, og det er meget rimeligt, a t 0.,
der selv havde conciperet de fleste af de af ham i den
nævnte Afhandling i Eunomia paaberaabte Domme,
netop ved Afgjørelsen af disse Sager har følt Trangen
til nærmere Regler for, naar fremmed Ret kan
bringes til Anvendelse af de danske Domstole, og
herved er bleven bragt til a t overveje de Grundsæt
ninger, som i saa Henseende maa følges, og det er
vel navnlig rimeligt, a t den Sag, som blev paakjendt
ved den i j. A. Nr. 8 p. 45—53 anførte, under 5. De
cember 1803 afsagte Dom, hvilken Dom er conciperet
af 0., har givet Anledning til Afhandlingen i n. j. A.,
i hvilken Afhandling 0. forøvrigt, ligesom i den senere
Afhandling, tildels fraviger det i Dommen Antagne.
Derimod kan det ikke her, — saaledes som maaske
ved den foregaaende Materie, — siges, a t 0. er bleven