49
enslydende med de ældre aarlige Patenter, deriblandt
ogsaa det, som, faa Dage før Instruxen, udkom under
13. November 1771, hvortil endnu, efter hvad
0.
an
fører, kommer, a t Instructionen for den forrige Over-
hofret i Norge af 14. Januar 1778 § 32 er ganske
overensstemmende med Højesterets-Instructionen.
E fteiat
0.
saaledes har paavist, a t den danske
Dommei maa væie berettiget til a t anvende fremmed
Ret ved Afgjørelsen af de ham forelagte Rets tilfælde,
naar den danske Lovgivning „enten udtrykkelig paabyder
eller dog af gode Grunde kan antages a t ville Hensyn
til fremmede Love“, undersøger han nærmere, naar
fi ennned Ret hei efter bliver a t bringe til Anvendelse. Ned
denne Undersøgelse dristede han sig, som han siger,
ikke til a t opstille „nogen enkelt Almeensætning, hvoraf
alt i denne omfattende og forviklede Materie skulde kunne
udledes“, og han gjennemgaar derfor de forskjellige
Hovedarter af Retsforhold, baade de privatretlige,
strafferetlige og processuelle, af hvilke her dog nærmest
kun skal omtales de privatretlige, og han undersøger
ved hver Gruppe af Retsforhold, hvad der i den nævnte
Retning skal antages. Først og fremmest tager han da ved
hvert Retsforhold Hensyn til de positive Lovbud, som
maatte indeholde Regler for, om dansk eller fremmed
Ret bliver a t bringe til Anvendelse, men han advarer
dog tillige — ligesom ved Fortalen til Chr. V.s Lov —
imod a t hænge sig altfor stæ rk t i Lovbudets Ord, og
han bestrider saaledes en af Brorson1) fremsat Mening
hvorefter 1 - 2 3 N. L. 2 1 -1 2 ogsaa skulde være an
vendelig, naar en Udlænding under 25 Aar paa andre
Steder, hvor han er myndig, har indgaaet en Kautions-
foi pligtelse, til hvis Opfyldelse han søges her i Landet.
J „Forsøg til den første Bogs Fortolkning i Chr. den femtes
danske og norske Lov“ 2. B. (1797)
p.
320.
A. S. Ørsteds Betydning. II.
4