ASØrstedsBetydning

han kom, og de, hvortil andre Jurister ere komne;

dette vilde imidlertid blive for vidtløftigt, og der skal

derfor her kun omtales nogle enkelte Retsforhold.

Hvad Myndighed angaar, er det allerede bemærket,

a t 0., særlig med Hertii Theori for Øje, hævder, a t

Forskrifterne om en Persons Myndighed have Hensyn

paa visse Handlinger, hvis Gyldighed derpaa beror,

og a t man derfor ikke kan afsondre Lovene om Myn

dighedens Betingelser fra Lovene om Umyndighedens

Virkninger med Hensyn til de forskjellige Arter af

juridiske Handlinger, og i begge disse Henseender

lægge forskjellige Love til Grund. Denne Sondring

gjordes nu forøvrigt ikke i Almindelighed, da 0. skrev

sin Afhandling i Eunomia, p „det er“, siger 0., „i

Almindelighed i fremmede Love2) og af fremmede

Retslærere antaget, skjøndt med forskjellige Modiflca-

tioner, a t en Persons Myndighed bør bedømmes efter

Hjemstedets Love, og a t det i det mindste ikke ube

tinget er nok, a t han efter Contractstedets Love er

myndig“. Denne Mening slutter 0. sig til, fo rs a a -

v i d t han antager, a t en dansk Undersaat, som ikke

efter danske Love er myndig, heller ikke kan binde

sig ved Retshandler, som han afslutter i Udlandet;

han paaberaaber sig i saa Henseende blandt Andet

1—23 N. L. 21—12, og han bemærker med Hensyn

hertil: „Skjøndt Artiklen kun taler om en vis Con-

tract, saa er det dog temmelig indlysende, a t samme

er bygget paa en almindelig Grund, forsaavidt den

3 Wächter har senere i sin Afhandling i det Væsentlige

optaget bemeldte Sondring, idet han skjelner mellem

Myndighed eller Umyndighed og sammes retlige Virkninger.

2) Herved sigtes vel nærmest til de af ham omtalte Love,

nemlig den preussiske Landret, Code Napoléon og den

østerrigske Lovbog.