300 / 604
51
Naar 0. saaledes i denne Materie stiller sig paa
den danske (norske) Rets Standpunkt og fra dette
Udgangspunkt gjennemgaar de forskjellige Retsforhold,
men ikke opstiller noget enkelt Princip, som skulde
være vejledende for alle Forhold, da forekommer dette
os vel nu naturligt og selvfølgeligt, og 0. er jo ogsaa
i denne Materie i Henseende til den videnskabelige
Methode i Overensstemmelse med den nuværende
Videnskab baade her i Landet og andetsteds, men da
0. skrev sin Afhandling i Eunomia, var Forholdet et
helt andet. Det blev nemlig dengang i Tyskland med
Hensyn til dette Æmne, ligesom ved det foregaaende
og paa mange andre Omraader, anset nødvendigt, a t
en Behandling af Æmnet, som vilde anses for viden
skabelig, maatte opstille et enkelt Princip eller en
kelte Principer, hvoraf man kunde udlede de Regler,
som skulde gjælde ved de forskjellige Retsforhold, og
undertiden, ja endnu paa en Tid, der falder senere
end Ø.s Afhandling, gik man endog saa vidt, a t man
lod de af Principet udledede Regler gjælde, selv om
man derved kom i Strid med positive Lovbud. Det
er for Tysklands Vedkommende egentlig først Wäch
ter, der i den ovennævnte Afhandling (altsaa omtrent
20 Aar efter Ø.s Afhandling) har gjort den rigtige
Opfattelse gjældende og hævdet, a t en Dommer først
og fremmest maa tage Hensyn til sit eget Lands Love,
og a t det ikke er muligt a t opstille et bestemt Prin
cip, hvorefter Spørgsmaalet ved alle Retsforhold kan løses.
Windscheid1) fremhæver det derfor ogsaa som Wächters
Fortjeneste, a t hanmed Energi har betonet, atSpørgsmaa-
let om Anvendeligheden af fremmed Ret kun kan besvares
efter den indenlandske Ret. Men medens 0. og Wäch
ter saaledes i Henseende til det almindelige Udgangs-
0 Lehrbuch des Pandektenrechts 1. B. 5. Opl. (1879) § 34.
4*