306 / 604
57
Efterat 0. allerede i Suppl. (1. B. p. 51 —103 og
3. B.
p.
297—303) havde givet vigtige Bidrag til en
rigtigere og fuldstændigere Opfattelse af Fortolknings
læren end den, der fandtes i de ældre her i Landet
udkomne privatretlige System er1), har han senere i
Hdb. 1. B.
p.
292—451 givet en meget udførlig Frem
stilling a f den nævnte Lære. Han har i dette Afsnit af
Hdb., ligesom i Almindelighed i dette Værk, ikke lagt
Vægt paa a t give en egentlig systematisk Fremstilling,
men han har opstillet mange vejledende Begler, som i
Hovedsagen endnu anses for rigtige, og han har belyst
Beglerne ved talrige Exempler, som ere hentede fra de
foiskjellige Dele af den dansk-norske Lovgivning2).
Naar det nu nærmere skal undersøges, hvilke For
tjenester O. har havt i Henseende til den omtalte Lære,
kunne disse formentlig henføres til følgende Hovedret
ningel . 1) Han har bidraget til a t bestemme Begrebet
fortolkning paa en rigtig Maade og navnlig paavist,
a t den analogiske Anvendelse re tte st bør udsondres
fra samme3), 2) han har stillet de forskjellige Fortolk-
9 Jfr. Dons 1. D. p. 89-48, Kongslev 1. B. p. 246—256,
Nønegaard §§ 40 53, sam t hans „Naturrettens første
Grunde“ §§ 599—609 og Hurtigkarl 1. B. p. 44-53.
) Mellem de to nævnte Fremstillinger af 0 . ligge nogle her
i Landet udkomne videnskabelige Afhandlinger, som have
Betydning for Fortolkningslæren, nemlig L. Kolderup-
Kosenvinge „Bidrag til Fortolkningen af Chr. Y.s Lov
ved Hjelp af vore gamle Love, som Beviser paa disses Vig
tighed for den Lovkyndige“ (i n. j. A. 7. og 8. B. 1814),
M. H. Bornemann „dissertatio de analogia juris“ (1815) og
C. F. Lassen „Om Grundreglerne for Lovfortolkning især
med Hensyn til den danske Lovgivning“ (n. j A 16 B
1816).
9 Det kan ogsaa bemærkes, at 0. i Suppl. i 1. B. p. 54 - i
Modsætning til Nørregaard — hævder, at den saakaldte