ASØrstedsBetydning

fatter, jeg her bestrider, som — det føler jeg dybt —

er langt over Det, mine Bestræbelser kunde fortjene“.

I en Afhandling „Om particulaire og specielle

Loves og i Særdeleshed Reskripters Anvendelse uden

for de ved samme udtrykkelig bestemte Tilfælde“

(j. T. 3. B. 2. H. p. 1 -5 6 , 1821)D har 0. undersøgt,

om de Forskrifter, som den lovgivende Magt har

givet enten for en enkelt Del af Staten eller for en

enkelt Stand (particulaire Love) eller endog for et enkelt

Tilfælde (specielle Love og herunder ogsaa specielle

Reskripter) kunne taale Udvidelse til andre Steder,

andre Borgerklasser og andre Tilfælde. I saa Hen

seende bemærker han, a t den blotte Omstændighed,

a t en Forskrift i en Anordning eller et Reskript, som

kun er givet for enkelte Steder, enkelte Klasser eller

for et enkelt Tilfælde, synes a t være ligesaa passende

for andre Steder, Personer eller Tilfælde som for dem,

hvorfor den er given, ingenlunde kan berettige til slig

Udvidelse (som Exempel nævnes Raadstuepatent af

28. September 1767).

Men naar en local eller en

particulair Lov er bygget paa eller stadfæster en

Grundsætning, der betragtes som naturlig eller som

hjemlet i den almindelige Lovgivning, antages der

herfra a t kunne sluttes til, hvad der i Almindelighed

er gjældende. Ret. Saaledes formentes flere Bestem

melser i Frd. 19. August 1735 t. Ex. §§ 2, 3 og 7, som

byggede paa den danske og norske Lovgivnings fælles

' Grundsætninger, ogsaa a t .maatte gjælde her i Landet,

og ligeledes antoges der i Instr. for Magistraten i Kjø-

benhavn af 28. August 1795 § 28, der paaberaaber sig

D. L. 1—2—8, og i Instr. for Magistraten i Christiania

af 14. September 1798 § 26, hvori N. L. 1—2 - 6 paa-

beraabes, a t kunne findes et afgjørende Bevis for den

9 Jfr. Sappl. 1. B. p. 15-23 og 28-29.