65
almindelige Sætning, a t Øvrighedshandlinger ikke i Al
mindelighed kunne paatales ved de ordinaire Domstole.
Som et andet Exempel nævner 0. Instr. af 7. December
1771 § 30 i Henseende til Anvendelsen af fremmed
Ret. Fremdeles antager 0., a t de for de militaire
E tater givne Anordninger kunne komme i Betragtning ved
de almindelige borgerlige Loves Fortolkning, forsaavidt
angaar saadanne Bestemmelser i Krigslovene, som staa i
et vist Forhold til det, som de have fælles med Landsloven;
saaledes formentes Krigsartikelsbrevet a f 29. Juli 1756
§ 777 a t afgive en Analogi for det Proklama til Arvinger,
der for Resten allerede var hjemlet i nogle Reskripter.
Hvad særlig de specielle Reskripter angaar, siger
0. i den nævnte Afhandling: „Hvor Lovgiveren, i et
saadant Reskript, udtrykkelig og bestemt forkynder
en Grundsætning, som han enten erklærer grundet i
den naturlige Retfærdighed eller i de almindelige Loves
rigtige Fortolkning, synes det ikke, a t nogen Dommer,
naar Reskriptet fremlægges, kan dømme mod den
deri af Lovgiveren erkjendte Regel“. Som Exempel
paa saadanne Reskripter nævner 0. blandt mange andre
Reskripterne af 4. Juni 1745 og 19. December 1749
angaaende fatalia appellationis.
0. indrømmer, at
Undersaatterne, da slige Reskripter ikke ved offent
lig Foranstaltning ere bievne bragte til almindelig
Kundskab, ikke i Almindelighed kunne være pligtige
a t kjende dem og altsaa heller ikke være forbundne
til a t rette sig efter dem. Men han bemærker hertil,
a t der jo dog tillægges authentiske Lovfortolkninger
tilbagevirkende Kraft, og a t det samme, som kan
siges mod hin Udvidelse i Rummet, og vilde tale imod
denne Udvidelse i Tiden, ja at der endog turde være
mere Grund til a t tvivle herom end om fortolkende
Reskripters Anvendelse udenfor det udtrykkelig deri
bestemte Tilfælde, eftersom Lovgiveren, hvad hine
A. S. Ørsteds Betydning.
II.
5