329 / 604
80
forpligtelse; men naar en saadan Forpligtelse opstaar
for den Mindreaarige i Anledning af Kontrakten, ei^det,
siger 0., „ikke som Følge af Contracten, men som i ølgf
af Brud paa Contracten, hans Formue kan blive angie-
bet“. Fremdeles henviser ø. til Lovgivningen om
Tyendevæsenet, in specie Frd. for Norge af 9. August
1754, der af ham formenes tydelig a t vise, „at Enhver,
der er over 18 Aar, er berettiget til a t bortfæste sig
i Tjeneste, hvoraf flyder Forpligtelse til Pengepræsta
tioner, saavel i Tilfælde, a t de ei begive sig i Tjeneste
efter Accorden, som naar de i Tjenesten forsee dem,
Husbonden til Skade“. — Hvad særlig Kvinder angaai,
bemærker han (Hdb. 2. B. p. 335, jfr. Hdb. 1. B. 543
og Suppl 2. B. p. 28), a t det Værgemaal, hvorunder
saavel den voxne Pige som Konen skal staa efter 3—1«
L 19—38, ifølge Modsætningen mellem Artiklens
første og sidste Del ej kan forstaas uden i Forhold til
Godset; og derhos .henviser han til Bestemmelsen i
Frd. 2. November 1798 jfr. PI. 3. Juli 1822.
0. indrømmer, a t der imod den af ham saaledes
forsvarede Mening rnaaske kan rejses den Iirvending,
a t der herved kan banes Vej til a t eludere Lovene an-^
gaaende Umyndiges og Mindreaariges Kredit, da andre
Kontrakter, som de nævnte Personer aabenbart ere
uberettigede til a t indgaa, let kunne skjule sig undei
Maske af de her omhandlede, men han bemærker her
til blandt Andet, „at, naar en Handling i sig og efter
sin eiendommelige Natur er lovlig og forpligtende, kan
den ikke omstødes paa Grund af den blotte Mulighed,
a t den indeholder en Elusion af Loven, men det maa,
for a t der skal kunne nægtes den Retsvirkning, be
vises, a t den virkeligen er foretaget in fraudem legis ■
Den af 0. saaledes hævdede Sætning om den per
sonlige Myndigheds Indtræden med det 18de Aar bidrog
væsentlig til Udviklingen af en tidligere ikke kjendt