334 / 604
85
nævnte Præsumtioner bevises a t være Tilfældet, for
mentes Præsumtionen og de paa samme grundede An
ordninger a t maatte bortfalde. Brorson,1) der var af
samme Mening, henviste blandt Andet til den alminde
lige Regel, a t ingen Lov strækker sig videre end dens
Grund. — Denne Mening imødegaar 0. i Suppl. 2. B.
p. 94—101 og Hdb. 2. B. p. 463—471, idet han blandt
Andet gjor opmærksom paa, a t man ikke kunde
komme til det anførte Resultat uden ved a t anvende
en indskrænkende Fortolkning med Hensyn til Frd.
14. Mai 1754, og a t en saadan Fortolkning efter de af
ham for samme opstillede Regler ikke vilde være be
rettiget, men han fremhæver tillige, a t selv om en
saadan Fortolkning anvendtes, vilde dette dog alene
føre til, a t de i Frd. 14. Mai 1754 givne særegne stræn-
gere Virkninger ikke kunde indtræde, hvorimod det
ikke kunde medføre, a t Lovens Regel om, a t den
Umyndige ikke er forpligtet, blev uanvendelig, idet i
saa Fald Frd. 14. Mai 1754, tvertimod sit øjemed, for
en Del vilde have slappet Loven istedetfor a t skjærpe
den.
0. anfører dernæst, a t det næsten vil være
umuligt for Dommeren med Vished a t afgjøre, hvor
vidt en Kontrakt in facto og i det Hele har fremmet
den Umyndiges Vel, eftersom den Umyndiges hele
økonomiske Forfatning og Forhold da maatte ligge
ham for øjnene. Fremdeles skriver han: „Selv for
Dem, der i redelige og uegennyttige Hensigter give
den Umyndige Credit, er dette svage og ustadige
Princip, med al sin tilsyneladende Mildhed, liaardere,
end det modsatte faste og strenge. Hiint kan nemlig
let forlede Nogen til a t give Umyndige Credit i det
Haab, a t hans redelige Hensigt og Gjeldens velgjørende
Bestemmelse vilde beskjerme ham mod Exeptioner,
J) Fortolkning af Chr. Y.s Lov 3. Bog 2. B. p. 337—339.