337 / 604
ikke, paa Grund af sin Medcontrahents Mindreaarighed,
fravige Contracten; og ligesaa lidet kan der, fra- den
Mindreaariges Side, gjøres Paastand paa de denne til
sagte Præstationer, med mindre man vil opfylde den
Deel af Contracten, der indeholder Betingelserne for
Det, der saaledes er ham tilsag t“. Det antages derfor
ogsaa (Hdb. 2. B. p. 471), a t naar en Mindreaarig har
faaet Skjøde paa en fast Ejendom og derfor har udstedt
en eller flere Panteobligationer til Sælgeren eller til
den, som forud havde Pan t i Ejendommen, saa maa
Gjælden være forbindende for ham og hans Formue,
saafremt Kurator ikke ganske vil fragaa Handelen.
0.
har dernæst i denne Forbindelse fremdraget
Bestemmelsen i 5—8—10 N. L. 24, og givet et væ
sentligt Bidrag til en rigtig Fortolkning af dette Lov
sted; han skriver herom Følgende: „Skjøndt denne
Lovens Artikel ligefrem siger, a t Kjøberen skal
tabe sit Værd, saa kan man dog neppe antage,
a t den mindreaarige Sælger skulde have Ret til
ved Søgsmaal a t indfordre Kjøbesummen, for saa
vidt den ikke er betalt. Et saadant Søgsmaal hjemles
ikke i Lovstedets Bestemmelse, der blot giver ham
Ret til uden Vederlag a t faae det Solgte tilbage. I
denne Lovstedets sidste Bestemmelse ligger der uden
Tvivl en Forklaring over dets første Deel, som blot
tilkjendegiver, hvad Kjøberen udsæ tter sig for. Det
vilde og være unaturligt, om den Mindreaarige, ved
hiin ugyldige Contract, skulde erhverve Fordele. Loven
vil kun, a t Contracten skal gaae tilbage, og a t Tabet
skal gaae ud over Kjøberen, der i alt Fald har gjort
sig skyldig i Uforsigtighed. Det var til Øiemedets
Opnaaelse aldeles nødvendigt, a t Rettigheden til a t
faae det Præsterede tilbagegivet kun eensidigen blev
tillagt den mindreaarige Sælger; thi, dersom Kjøberen
og kunde søge den erlagte Kjøbesum tilbage, saa