Previous Page  335 / 604 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 335 / 604 Next Page
Page Background

86

men siden vil det dog beroe, deels paa den Anvendelse,

den Unge gjør af samme (thi, naar Virkningen var til

den Umyndiges Skade, maatte Gjel.den dog i alle Til­

fælde være uden Kraft, skjøndt Creditor havde hav t en

modsat Hensigt), deels paa vedkommende Domstoles vil-

kaarlige Skjøn, om der tilkjendes ham Betaling eller

ikke. Det sidste smigrer derimod ikke med noget

bedrageligt Haab, men giver Enhver, der vil indlade

sig med en Umyndig, bestem t Anviisning paa, hvor­

ledes han skal forholde sig, og hvad han i andet Fald

har a t vente“. 1)

0.

paaviser endelig, a t man ikke,

saaledes som Brorson gjorde, kan stø tte den modsatte

Mening paa Bestemmelsen i Universitetsfundatsen af

7. Maj 1788 Cap. II. § 5. „Rigtignok tillader dette

Lovsted“, skriver han, „mindreaarige Studenter paa

egen Haand a t contrahere nyttig og nødvendig Gjeld;

men denne Tilladelse er, vel a t mærke, s a a r e betinget

og indskrænket. Lovgiveren har nemlig ikke ladet

det beroe ved den almindelige Regel, a t mindreaarige Stu­

denter gyldigen kunne paadrage sig nyttig og nødvendig

Gjeld, overladende det til Dommerens Skjøn, efter Om­

stændighederne in facto a t afgjøre, hvor vidt Gjelden

fortjener hine Prædicater, men han har nøie bestemt,

paa hvilke Ting og for hvor lang Tid eller til hvor

stor en Sum de kunne contrahere saadan Gjeld, og

udtrykkeligt erklæret den Gjeld for ugyldig, der be­

troes dem for en længere Tid eller for en større Sum,

uden Vedkommendes Samtykke, sam t ubetinget erklæret

’)

j

& .

henviser til en Afhandling i Minerva for September

1793 p. 281-297, der skal være forfattet af Konferentraad

og Cancellie-Deputeret Rothe, og i hvilken nogle lignende

Betragtninger som de ovenfor anførte fandtes fremsatte,

men hvor der i det Væsentlige ikke er taget noget Hen­

syn til den positive Lovgivning.