339 / 604
90
p. 163—175!) godtgjort, a t de erlagte Penge ikke
kunne søges tilbage, forudsat a t in tet særligt ulovligt
Forhold er begaaet af den, som modtog Betalingen.
Han henviser i saa Henseende blandt Andet til, at
stjaalne Penge ikke kunne søges tilbage fra tredie
Mand, og han bemærker da videre: „Men bliver jeg
Eier af Penge, ved bona fide a t modtage dem i Beta
ling af en Tyv, saa maa jeg og blive det, naar jeg
modtager dem af en umyndig Person. Dennes Stilling
behøver jeg, forsaavidt jeg blot modtager Betaling,
ikke a t kjende; og, selv naar jeg kan see, a t den, der
kjøber noget af mig, ei er fuldmyndig, veed jeg ikke,
om han handler paa egne eller paa andres Vegne, og
i første Fald kan. det endda være, a t Betalingen ud
redes af Penge, som han selv har fortjent, eller som
hans Værge eller Curator har leveret ham til Han
delen. Sligt er endog sandsynligt, da han ellers ikke
let kunde være kommet i Besiddelse af Pengene. Paa
alt saadant behøver jeg ei a t indlade mig“. Paa Grund
af de særlige Regler, som saaledes gjælde om Penge,
er 0 . ogsaa i Hdb. 2. B. p. 455—456 tilbøjelig til a t
antage, a t de Penge, som en Mindreaarig paa egen
Haand har udlaant, ikke i Almindelighed kunne søges
tilbage før til den Tid og under de Vilkaar, som For
eningen mellem Parterne bestemmer.
J) Denne Afhandling blev foranlediget ved en ved Højeste
rets Aabning den 4de Marts 1819 afsagt Dom, ved hvilken
en Slagtersvend, der en Tid lang havde drevet Studehandel,
blev, paa Grund af, at han ej var fulde 25 Aar gammel,
fritaget for at betale et betydeligt Kvantum Stude, hvor-
paa han havde skaffet sig Kredit hos en Godsejer (jfr.
Coll.-Tid. for 1819 p. 147—149).
Dommen synes at have
vakt en Del Bestyrtelse, og
8 .
paaviser nu først i Af
handlingen, at Lovgivningen ikke kan modtage nogen For
andring, hvorved saadanne Tilfælde som det omtalte kunne
forebygges.