PI. 14. December s. A., som de, han senere bragte i
Forslag i det nævnte Udkast. — løvrigt henvises til
Afsnittet om Familieretten.
Begrebet „juridiske Personer“ forudsættes enkelte
Steder i Nørregaards og Hurtigkarls Lærebøger; begge
de nævnte Forfattere antoge saaledes (Nørregaard §
739 og Hurtigkarl 2. D. 2. B. p. 268-269), a t Med
lemmer af et Interessentskab udgjøre en juridisk, eller
som det hos dem blev kaldt, en moralsk Person, og
de sluttede heraf, a t alle Interessenterne i Almindelig
hed forbindes, En for Alle og Alle for En, ved de Rets
handler, som paa Interessentskabets Vegne afsluttes
med en Trediemand, men der gives i de nævnte Lære
bøger ikke nogen Fremstilling af, hvad der er det karak
teristiske ved en juridisk Person, eller hvilke særegne
Regler der her gjælde. I ø.s Skrifter, t. Ex. i Afhand
lingen fra 1801 „Om Regjeringens Ret til a t ophæve
eller forandre Stiftelser, som private Mænd have op
re tte t“, og flere Steder i Hdb. gives der flere Bidrag
til Læren om de juridiske Personer, men en omfattende
Behandling af den nævnte Lære har han dog først
givet i det i Hdb. 6. B. indeholdte Tillæg (p. 468 - 492),
og forinden havde P. G. Bang i en Afhandling om
Interessentskaber i j. T. 16. B. 1. H. (1829) p. 48—65
givet en kort Fremstilling af den nævnte Lære efter
dansk Ret, og i den af ham 1833 udgivne „Lærebog
i de til den Romerske private Ret henhørende Discip
liner“ 1. B. 2. H. havde han behandlet Læren efter
Romerrettens Regler.
I den nævnte Afhandling af Bang i j. T. findes
det imidlertid kun meget løselig berørt, hvilke Forhold